The job Ingeniører til undervisnings- og udviklingsopgaver has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ingeniører til undervisnings- og udviklingsopgaver inden for Elektrisk Energiteknologi (stærkstrøm)

Med ansættelsessted i Odense søger sektionen SDU Electrical Engineering under Mads Clausen Instituttet på SDU ingeniører til lektor- og/eller adjunktstillinger inden for Elektrisk Energiteknologi til besættelse 1. august 2019 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingerne er underviserstillinger med mulighed for deltagelse i faglige udviklings- og forskningsprojekter inden for elektrisk energiteknologi.

Har du en stor faglig ballast, og brænder du for at formidle din viden til vores engagerede og nysgerrige ingeniørstuderende, så hører vi gerne fra dig.

Vi forventer, at du sammen med det øvrige team vil være aktivt engageret i den fortsatte udvikling af sektionens undervisningsområder og udviklingsaktiviteter med fokus på elektrisk energiteknologi og vil bidrage til udviklingen af nationale og internationale netværksaktiviteter, herunder tæt samarbejde med virksomheder og universitetspartnere.

Vi kan tilbyde:

  • Rige muligheder for at påvirke uddannelsen inden for et område i rivende udvikling ikke mindst på SDU.
  • Et dynamisk uddannelses- og forskningsmiljø med tæt kontakt til erhvervslivet.
  • Høje personlige og faglige udviklingsmuligheder.
  • Stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af eget arbejde.

Vi forventer at du:

  • er uddannet stærkstrømsingeniør med minimum 3 års relevant erhvervserfaring eller en ph.d.
  • har høje faglige kvalifikationer og brancheerfaring inden for stærkstrømsområdet med detaljeret viden inden for: 
    • Elektrisk forsyningsnet.
    • Anlægs- og net beskyttelse.
    • Elektrisk energiproduktion, transmission og distribution (HV, MV og LV).
  • yderligere gerne har kendskab til
    • Smartgrids
    • Elektriske maskiner
  • med gå-på-mod kan formidle din viden på en pædagogisk facon. Har du erfaring i at undervise på en videregående uddannelse, er det selvfølgelig en fordel.
  • er kontaktskabende i forhold til erhvervslivet med henblik på samarbejde og projekter.
  • har gode kommunikationsevner såvel på dansk som på engelsk.

Anvendelsesorienterede uddannelser og samarbejde med erhvervslivet
Vi lægger stor vægt på erhvervsrettet og anvendelsesorienteret undervisning. Du vil på baggrund af dine kvalifikationer blive ansat som enten adjunkt eller lektor.

God undervisning er en mærkesag for os
Som nyansat underviser gennemfører du som en del af ansættelsen et pædagogisk kursus, der giver dig de nødvendige redskaber til at kunne bedrive god og inspirerende undervisning.

Overordnet er vores uddannelser tilrettelagt med en kombination af teorikurser og projekter, og du vil skulle indgå i begge aktiviteter. Undervisningen på semestrene planlægges og udvikles i teams med andre undervisere.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Vicesektionsleder Per Andersen, tlf. 9350 7362, mail pande@mci.sdu.dk

Ansættelsesforhold 
Efter tre års ansættelse som adjunkt vil der blive foretaget en lektorbedømmelse. Ved en positiv vurdering vil du blive ansat som lektor i overensstemmelse med gældende regler.

Ansættelse finder sted efter overenskomst mellem Finansministeriet og AC, Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten 2015.

Krav til ansøgeren
For at komme i betragtning til stillingen skal ansøgeren have mindst tre års erhvervserfaring og en relevant kandidatuddannelse eller en relevant ingeniøruddannelse.

Der vil som led i den samlede vurdering af ansøgerens kvalifikationer kunne indgå en samtale.
 
Ansøgning
Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket "Ansøg". Vedhæftede filer skal være i Adobe PDF eller Word format. Læs venligst Vejledning for ansøgere.

Alle pdf-filer skal være ulåste, tillade binding og må ikke være password beskyttede. 
 
Såfremt du har mere end en fil til hvert felt, skal du kombinere pdf-filerne til en samlet fil, inden du uploader, da hvert enkelt felt kun kan håndtere en fil.

Hvert felt i ansøgningsskemaet kan kun indeholde én fil af max. 10 Mb.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Ansøgning 
  • CV 
  • Kopi af eksamensbeviser (Kandidat)
  • Evt. undervisningserfaring vedhæftet som undervisningsportefølje- se vejledning her
  • Redegørelse for andre kvalifikationer relevante for stillingen

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information om Det Tekniske Fakultet.

Ansøgningen skal være registeret i vores system senest den 30/05/2019 kl. 23.59.59.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder