The job Ingeniører inden for anlægskonstruktioner og geoteknik has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ingeniører inden for anlægskonstruktioner og geoteknik til COWI i Aalborg

Vi har behov for fagligt stærke profiler til løsning af stadigt mere omfattende og komplicerede infrastrukturprojekter og søger derfor erfarne ingeniører inden for anlægskonstruktioner og geoteknik til COWI i Aalborg. Er det dig vi mangler?
 
Kunne du tænke dig et afvekslende job som ingeniør i regionens største faglige miljø inden for anlægskonstruktioner og geoteknik, så læs videre her.
 
Du vil blive en del af infrastrukturteamet i Aalborg, hvor vi er ca. 65 medarbejdere. Her vil du referere til sektionsleder Martin Lundgaard Schou eller sektionsleder Kristian Thoustrup Brødbæk afhængig af om dine præferencer og kompetencer er inden for anlægskonstruktioner eller geoteknik. Omdrejningspunktet i din hverdag vil være dine projektteams.
 
Som en del af COWI i Aalborg vil du komme til at arbejde på de største opgaver i Danmark i samarbejde med COWIs øvrige kontorer. Vi er Nordjyllands største rådgivende ingeniør inden for anlægskonstruktioner, veje, broer, havne, jernbaner og geoteknik. Derfor oplever vi også stor vækst i efterspørgslen på COWIs rådgivningsydelser i udlandet, hvorfor du også kan forvente at blive inddraget i projekter i udlandet primært Skandinavien og Afrika.
 
Fagligt velfunderet inden for anlægskonstruktioner eller geoteknik
Vi søger dygtige ingeniører inden for projektering samt projektledelse med en faglig baggrund inden for anlægskonstruktioner eller geoteknik. Hvis du allerede er blandt de dygtigste i dit felt eller brænder for at blive det, vil vi gerne høre fra dig.
 
Kunne du tænke dig at arbejde i et fagligt stærkt og internationalt miljø med alsidige projekter, der kræver høj faglighed, så har vi den rette stilling til dig.  

Din baggrund kunne eksempelvis være:

  • Projekt- og disciplinledelse
  • Projektering af nye anlægskonstruktioner
  • Avanceret geoteknisk analyse
  • Udarbejdelse af udbudsmateriale
  • Tilsyn, byggeledelse eller driftsrådgivning

Erfaren og ambitiøs

  • Du kan kende dig selv i følgende faglige og personlige kompetencer:
  • Du har erfaring med anlægskonstruktioner eller geoteknik og er uddannet som civilingeniør og evt. Ph.d.
  • Du har minimum 8-10 års erfaring som ingeniør inden for projektering, projektledelse eller evt. tilsyn og byggeledelse
  • Du kan selvstændigt varetage kontakten til kunder i både ind- og udland
  • Du har faglig stolthed
  • Du mestrer dansk og engelsk i skrift og tale
  • Du har ambition om at være blandt de bedste
  • Du er positiv af natur og er god til samarbejde og kommunikere
  • Du kan arbejde selvstændigt og ser muligheder frem for begrænsninger.

COWI som arbejdsplads
Du vil få et udfordrende job med mulighed for faglig udvikling i en virksomhed, som prioriterer at være i front fagligt, kvalitetsmæssigt og organisatorisk.
 
Du vil blive en del af en afdeling i vækst med et godt socialt og spændende fagligt miljø med ansvar svarende til dine kvalifikationer.
 
Har du ambitioner om at arbejde mere internationalt, vil der også være mulighed for det. Omfanget af rejseaktivitet afstemmes naturligvis med dit privatliv, rejseaktivitet vil være en mulighed både i større og mindre grad. Skulle du have interesse for udstationering, vil det også være en mulighed.
 
Interesseret?
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
 
Martin Lundgaard Schou, sektionsleder, anlægskonstruktioner - Tlf: 5640 7709 - Mobil: 2062 8415
 
Kristian Thoustrup Brødbæk, sektionsleder, geoteknik - Tlf: 5640 7794 - Mobil: 2923 7794
 
Vi ser frem til at modtage dit cv og ansøgning samt nyere eksamensbeviser senest den 20. oktober 2017.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder