The job Ingeniør til netværksteknologi has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du ingeniør og vil du arbejde med drifts- og udviklingsopgaver inden for informationsteknologi? Kunne du tænke dig at blive Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses nye sagsbehandler af forsvarets feltmæssige netværk og simulationsnetværk, så er du måske på vej til dit næste spændende og udfordrende job i Teknologi- og Simulationssektionen.

Om os
Du vil indgå i et team på 9 personer, som tilsammen udgør vores kompetencecenter for Informationssystemer og simulationssystemer i Hæren, hvor vi som en del af Forretningsområde Føringsstøtte anskaffer, forsyner, vedligeholder og bortskaffer materiel inden for Føringsstøtteområdet. Det drejer sig primært om kommunikationssystemer og informationsteknologiske systemer. Vi er systemansvarlige for materielkapaciteter i drift inden for dette område. Forretningsområdet består af 4 kapacitetscentre med hver sit kompetenceområde samt et projektkontor, der beskæftiger sig med indbygning af Hærens Taktiske Kommunikationsnetværk i Hærens køretøjer. Vi er i alt ca. 40 engagerede medarbejdere i Forretningsområde Føringsstøtte.

Teknologi- og Simulationssektionen har desuden ansvar for at koordinere relevante opgaver med vores kunder på det landmilitære område herunder Hærstaben og Telegrafregimentet, som er Forsvarets kompetencecenter for kommunikations- og informationsteknologi..

Om stillingen
Du skal med direkte reference til sektionschefen virke som teknisk sagsbehandler på feltmæssige informationssystemer og simulationssystemer i Hæren.

Arbejdsopgaverne indbefatter blandt andet: 
Udvikling af systemarkitekturen på Hærens feltmæssige informationssystemer. Herunder:

  • Udarbejdelse af krav- og testspecifikationer. 
  • Test og evaluering af software og hardware løsninger.
  • Udarbejdelse af dokumentation for systemarkitektur.
  • Arbejde med Cross domain løsninger mellem systemer med forskellige sikkerhedsniveauer.
  • Anskaffelse af materiel, herunder deltagelse i markedsundersøgelse, offentligt udbud, afprøvning af materiel samt kontraktforhandling med potentielle leverandører.
  • Forhandling med interne og eksterne myndigheder i forbindelse med anskaffelser og drift.
  • Opbygning af grundlaget for den fremadrettede drift af feltmæssige informations- og simulationsnetværk.

Der må påregnes mindre rejseaktivitet i både Danmark og i udlandet.

Om dig
Du er uddannet ingeniør med speciale eller længerevarende erfaring indenfor informationssystemer/systemarkitektur. Du har interesse for og gerne erfaring med både anskaffelser og driftseffektivisering. Kendskab til SAP og Forsvarets IT system DeMars vil yderligere være en fordel.

Som menneske er du analytisk velfunderet og systematisk i dit planlægnings- og analysearbejde. Vi forventer, at du arbejder struktureret og selvstændigt med dine opgaver, og formår at følge dem til dørs. Vi kender ikke altid dagen i morgen, så du skal være omstillingsparat, fleksibel og evne at bevare overblikket i en hektisk hverdag med skiftende prioriteter. Vi forventer endvidere, at du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig flydende på skrift og i tale på såvel dansk som på engelsk, samt at du besidder gode IT-kompetencer. 

Du vil få en både spændende og travl hverdag og vil selvfølgelig modtage nødvendige kurser og gennemgå et internt kompetenceudviklingsforløb, for at kunne bestride stillingen. Derudover vil der være gode muligheder for yderligere kompetenceudvikling.

Ansættelsesvilkår
Som uddannet ingeniør ansættes og aflønnes du efter den gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i Staten på basisløntrin 4 - 8. Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 % af basisløn og pensionsgivende tillæg.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde en sikkerhedsgodkendelse gennem hele dit ansættelsesforhold. 

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Major Anders Wendt på tlf. 7281 5011. 
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR konsulent Anders Erik Filtenborg på tlf. 7281 9178.

Ansøgningsfristen er den 4. februar 2018. Ansættelsessamtaler afholdes løbende og senest i uge 5. Ansættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig søge jobbet via nedenstående link. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder