Skip to main content

Brænder du for produktionsteknik? 
TrackMan A/S er i konstant vækst, og vi har derfor fokus på udvikling og produktion af vores markedsledende produkter inden for sensor trackingsystemer til boldbaserede sportsgrene. Derfor ønsker vi nu at styrke vores team med endnu en dygtig og motiveret PTA ingeniør med flair for at udvikle og drifte testudstyr til brug i vores produktions- og test-afdeling i Vedbæk.

Er du vores næste kollega? 
Som PTA ingeniør vil du arbejde sammen med to andre PTA medarbejdere, og desuden tæt sammen med både vores produktion og udviklingsafdeling. Du får en vigtig rolle i optimeringen af vores produktionsflow og produktkvalitet. Du bliver ansvarlig for at udvikle vores testudstyr, som indbefatter både mekanik, hardware og test-software. Du vil også skulle sikre den fornødne monitorering og analyse i produktionen, samt foreslå eventuelle forbedringer af vores produkter og produktionsprocesser. Du vil indgå i et produktionsteam på 12 medarbejdere, men vil også være involveret i relevante udviklingsprojekter.

Dine daglige arbejdsopgaver være:

  • Udvikling af testudstyr til fremtidige produkter
  • Vedligeholdelse af eksisterende testudstyr
  • Teknisk support til den kørende produktion
  • Implementering af nye test- / produktionsprocesser
  • Deltage i fejlsøgning og løsning af eventuelle produkt- og produktionsproblemer

Requirements

  • Uddannet Elektronikingeniør, eller tilsvarende teknisk baggrund
  • Minimum 2-3 års praktisk erfaring med nedenstående i tidligere job
  • Erfaring med programmering inden for TestStand, Python og C#
  • Erfaring med måling af RF. Gerne i X-bånd og K-bånd, dog minimum i GHz området
  • Erfaring med digital og power supply teknologi, samt måling heraf
  • Erfaring med hardwareopbygning og mekanisk udførelse af test rack
  • Erfaren med statistisk dataanalyse i Excel eller SPC-værktøjer som MiniTab
  • Kendskab til kamera og linsers funktion og virkemåde
  • Gerne kendskab til databasekoncepter og SQL
  • Struktureret og i stand til at arbejde selvstændigt
  • Udadvendt og med gode kommunikationsegenskaber på både dansk og engelsk

Hvem er trackman?
Vi hjælper verdens bedste atleter  med at blive endnu bedre. TrackMan udvikler, fremstiller og sælger 3D målesystemer til måling og analyse af sportsbolde i bevægelse. Vores teknologi anvendes af eliteudøvere og trænere inden for et bredt spektrum af sportsgrene - lige fra golf, baseball, tennis og fodbold, til mere unikke discipliner som hammerkast og kuglestød ved de Olympiske Lege. TrackMan A/S er et privatejet dansk selskab etableret i 2003. Vi er en vækstvirksomhed mere end 250 ansatte på verdensplan, hvoraf ca. 150 medarbejdere på vores hovedkontor i Vedbæk. Her foretager vi alt lige fra udvikling af software og hardware til efterfølgende produktion og salg til kunder i mere end 60 lande. 

Ansøgning
Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Director Sourcing & Production Flemming Stenderup Frederiksen på 2075 6651. Vi afholder samtaler løbende og vi afslutter processen, når den rette kandidat er fundet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.