The job Ingeniør med interesse for fly og luftfart has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Kunne du tænke dig at arbejde helt tæt på Forsvarets C-130J Hercules fly?
Flyet løser et væld af opgaver inden for taktisk lufttransport som eksempelvis transport af personer og gods i Arktis, Afrika og Mellemøsten, evakueringsmissioner samt drop af gods og faldskærmssoldater.

Hvis svaret er ja, så tilbyder vi dig et attraktivt og alsidigt job med fokus på både drift og udvikling af flyet.

Om os
Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen (FMI) er ansvarlig for materiel og it til hele Forsvarsministeriets koncern. Ansvaret for Forsvarets fly og helikoptere er placeret ved Kapacitetsansvarlig Luftsystemer, som har systemansvaret for alle fly- og helikoptertyper og dermed er den øverste tekniske myndighed i Forsvaret.

Systemansvaret for alle flytyper omfatter det overordnede ansvar for udvikling, vedligeholdelse, modifikation og dokumentation af Forsvarets kampfly, transport og inspektionsfly samt flystøtte- og nødudstyr.

Vi samarbejder i et bredt nationalt og internationalt miljø, flyproducenterne, industrien og partnernationer for at opnå de bedst mulige betingelser for drift og udvikling af de enkelte flytyper.

Du bliver en del af Kapacitetscenter Transport og Inspektionsfly. Vi er et team på 12 medarbejdere, der primært arbejder med udvikling, drift og vedligeholdelse af Forsvarets C-130J transportfly, CL-604 Challenger fly og T-17 træningsfly.

Vi er et bredt sammensat team med både erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi arbejder meget i mindre teams, hvor både den faglige indsats og nytænkning vægtes højt.

Om stillingen
Du bliver ansvarlig for avionics og elektriske systemer på C-130J og du vil være i tæt kontakt med både flyproducenten samt de piloter og teknikere, der bruger flyene. Du er dermed direkte involveret i flyvninger, operative test af systemer, opdateringer og ved fejlfinding.

Du kommer til at foretage tekniske vurderinger, databehandling og diagnosticering af forskellige problemstillinger, som opstår enten i forbindelse med flyvning og modifikationer eller som en del af vedligeholdelsen. Derudover udarbejder og tilretter du teknisk dokumentation.

Vi er i gang med flere spændende projekter på C-130J, hvilket blandt andet omfatter udskiftning af HF-radio samt opgradering af navigations- og kommunikationsudstyr.
Du får en central rolle med implementering af disse projekter og du vil i takt med, at du udvikler dine kompetencer, komme til at fungere som projektleder for denne type tekniske projekter på flyet.

Du vil i stillingen opleve en høj grad af selvstændighed med et stort personligt ansvar. Du bliver selvfølgelig tilbudt relevant efteruddannelse.

Du har ca. 20 rejsedage om året, der primært går til Air Transport Wing i Aalborg, hvor C-130J har hjembase. Der vil også være rejser i forbindelse med besøg hos udenlandske samarbejdspartnere og flyproducenten.

Dit arbejdssted er Materiel- og Indkøbsstyrelsens domicil i Ballerup.

Om dig

  • Du er uddannet ingeniør og det er en fordel, hvis du er uddannet inden for elektronik. Hvis du har en anden uddannelsesretning, lægger vi vægt på, at du har interesse for el og elektronik.
  • Det er ikke et krav, at du har erfaring med fly, men du har lyst til at lære og arbejde med avanceret flyelektronik - et område i konstant udvikling.
  • Du kan både være nyuddannet ingeniør eller have erfaring fra arbejdsmarkedet. Vi er klar til at tilpasse et kompetenceudviklingsforløb til dig.
  • Du er proaktiv, positiv og kan bevare overblikket. Du skal samtidig kunne lide at arbejde struktureret med komplekse problemstillinger.
  • Du er god til at kommunikere og formulerer dig forståeligt på skrift og i tale på dansk og engelsk.

Ansættelsesvilkår
Er du ingeniør ansættes og aflønnes du efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten / Akademikere under IDAs og Ddls forhandlingsområde, basistrin 4–8. Der er mulighed for at forhandle tillæg afhængig af dine kvalifikationer og kompetencer. Til stillingen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvaret, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes til Hemmeligt, og at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Kontakt og ansøgning
Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte kapacitetscentermanager, Anne Lundgaard på telefon. 4171 0487. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent, Karin Dupont på tlf. 7281 9134.

Send ansøgningen snarest og senest den 15. december 2019. Vi holder samtaler i uge 1 og 2.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder