The job Ingeniør/ maskinmester e.l. has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ingeniør/ maskinmester e.l. til Værløse

Kan du rådgive vores kunder om sikkerhed og CE-mærkning?
Vi er Danmarks stærkeste hold inden for CE-mærkning og ATEX. Vores opgaveportefølje vokser og vi mangler 2 fagligt stærke profiler i Værløse

Vi arbejder hver dag med at rådgive vores kunder om CE-mærkning og ATEX. Vi udarbejder dokumentation for maskiner – risikovurdering, brugsanvisning mv. På ATEX-siden arbejder vi med zoneklassifikation og indretning af anlæg til eksplosionsfarlige områder. Vores kunder er i alle industrier – du vil få lov til at arbejde med både små og nogle af landets største virksomheder. Den faglige spændvidde er stor – forvent en fagligt udfordrende hverdag.

Vi rådgiver fra det organisatoriske niveau, til det teknisk operative – vi tager ansvar og er ikke bange for at sige ”nu er alt på plads – maskinen er sikker.” Vi laver løsninger med ansvar!

Dine arbejdsområder:

  • Yde vores kunder ”best in class” rådgivning om CE-mærkning og ATEX
  • Udarbejde risikovurderinger, teknisk dossier og anden dokumentation
  • Rådgive vores kunder i valg af sikkerhedsløsninger og dokumentation – også i løsninger hvor der kræves dybt kendskab til gældende direktiver og standarder
  • Bruge din faglighed i samarbejdet med dine kolleger.
  • Evt. også deltagelse i standardisering; vi er meget aktive på området

Om dig:

  • Du har en teknisk uddannelse, ingeniør – maskinmester – automationsteknolog eller tilsvarende.
  • Du har praktisk erfaring med risikovurdering – du kan finde farekilder og anvise brugbare og produktionsvenlige løsninger.
  • Du kan læse en lovgivning og standarder – og du omsætter krav til konkrete løsninger.
  • Du trives i en stilling med stor selvstændighed – og du evner at formidle din viden til glæde for vores kunder.
  • Du har relevant erfaring, fx fra industrien, myndighed mv.

Det ekstra plus:
Vi skaber stillingen til dig. Kan du ATEX, sikre styresystemer, HAZOP eller har du et ønske om at blive meget kompetent på de områder, så er Maskinsikkerhed ApS det rette sted for dig.

Om dig:
Du har allerede et højt fagligt niveau, er systematisk og løsningsorienteret og kan optræde med autoritet. Du kan måske ikke alt hvad vi har brug, men jobbet kræver at du kan og vil lære, så du med tiden bliver en anerkendt specialist. Du både taler og skriver rigtigt godt dansk, og også gerne engelsk.

Om os:
Vi er Danmarks førende rådgiver indenfor maskinsikkerhed og CE-mærkning, ATEX mv, og vi er i hastig udvikling. Hos os møder du hver morgen til et frit, udviklende og inspirerende arbejdsmiljø. Derfor kan du også regne med at kollegerne vil oplære dig i netop det, du står og mangler. I Maskinsikkerhed ApS sætter vi nemlig pris på en meget høj faglig profil. Du kan forvente masser af udfordringer samt støtte fra dine kolleger og mindre rejseaktivitet primært i Danmark.

Hvis du synes jobbet lyder interessant, kan du gå ind på vores hjemmeside www.maskinsikkerhed.dk og læse om, hvad vi laver i hverdagen. Du kan også ringe til direktør Hans Morten Henriksen på telefon 2210 0671.

Send en kort ansøgning med CV til hmh@maskinsikkerhed.dk eller til Maskinsikkerhed ApS, Lejrvej 17, 3500 Værløse.

Mærk ansøgningen: Stilling som konsulent.

Ansøgningsfrist: 19. april 2021, hvorefter samtalerne indledes. Men da vi altid er på udkig efter kompetente folk, er ansøgninger altid velkomne, også til vores andre afdelinger.

Tiltrædelse: 1. juni 2021 eller før, men vi venter også gerne på den rette.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder