Skip to main content
The job Ingeniør eller teknisk officer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du lyst til at stå i spidsen for det tekniske arbejde med Forsvarets FENNEC helikoptere?

Vil du være med til at påvirke, hvordan Forsvarets FENNEC helikoptere skal udvikles og har du lyst til at påvirke en organisation i udvikling? 
Så er stillingen som chef for Kapacitetscenter FENNEC, måske noget for dig.

Om os
Kapacitetscenter FENNEC ved Kapacitetsansvarlig Luftsystemer er materielfaglig- og budgetansvarlig for helikoptertypen AS550 C2, som er en let militærhelikopter.

Kapacitetsansvarlig Luftsystemer er ét af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses tre kapacitetsansvarsområder; Land, Maritim og Luft. Kapacitetsansvarlig Luftsystemer har en stor berøringsflade med interessenter internt i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse samt med leverandører og operative brugere.

Som chef for Kapacitetscenter FENNEC bliver du ansvarlig for at lede og prioritere sektionens 4 dygtige og motiverede medarbejdere i den daglige opgaveløsning med såvel interne som eksterne opgaver. Gruppen er sammensat af både ingeniører og militære medarbejdere. 

Vi tilbyder en udfordrende hverdag i et travlt og dynamisk miljø med en fri og uformel omgangstone, og hvor der er respekt for den enkeltes kompetencer.

Om stillingen
Dine opgaver som chef vil omfatte ledelse og gennemførelse af planlægning i relation til anskaffelser og modifikationer, herunder projektledelse på akademisk niveau. Du skal sikre, at anskaffelser sker koordineret med den øvrige organisation og overholder gældende lovgivning og retningslinjer/direktiver.

Du vil være ansvarlig for at lede kapacitetscentrets operative kapaciteter i den daglige drift og sørge for udviklingen af disse samt støtte til driften i kapaciteternes levetid. 

Du vil indenfor dit ansvarsområde være ansvarlig for overholdelse af gældende myndighedskrav og sikre brugernes krav implementeres under fastholdelse af kapaciteternes luftdygtighed.

Du skal gennemføre controlling og driftsoptimering af logistiske forhold, herunder gennemføre korrigerende handlinger, nødvendige teknologisk og operativt betingede opdateringer samt godkende teknisk dokumentation for ovennævnte flytyper.

Du vil bidrage til organisationens samlede kvalitetsarbejde, herunder styring af kvalitetssystemer, at der træffes afgørelser i løbende sager indenfor det teknisk/faglige område samt føre en løbende kontrol af driftstilstanden af helikopterne.

Endvidere bidrager du til budgetteringsprocessen såvel i indeværende år, som i efterfølgende år, således at økonomien inden for de tildelte kapaciteter stemmer overens med tildelte budget.

Du vil desuden varetage øvrige opgaver indenfor kapacitetscentrets område efter forretningsområdechefens nærmere bestemmelser, herunder projektarbejde i nationale og internationale arbejdsgrupper.

Stillingen medfører varierende rejseaktivitet i ind- og udland, ca. fem til otte uger om året.

Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du være uddannet ingeniør eller have en tilsvarende teknisk/teknologisk uddannelse på akademisk niveau. 
For at komme i betragtning som teknisk officer skal du have gennemført Master i Militære Studier (MMS) eller tilsvarende eller være i gang med et uddannelsesforløb, der kan underbygge udnævnelse til major.

Du har erfaring fra flybranchen/flyvevåbnet, gerne som produktchef, driftschef eller lignende. Du har gode kommunikationsevner og kan formulere dig på skrift og i tale på dansk, og behersker engelsk på forhandlingsniveau både mundtligt og skriftligt. Du har gode IT-kompetencer, og erfaring med EASA og EMAR vil være en stor fordel.

Som menneske er du resultatorienteret og forstår at skabe værdi for kunden. Du er loyal overfor helheden og har vilje og mod til at delegere. Du forstår at begejstre dine medarbejdere og har fokus på udvikling.

Vi forventer, at du har gode ledelses-, forhandlings- og samarbejdsevner og besidder stærke analytiske, herunder forståelse for offentlig budgettering og økonomistyring.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation, og gerne på chef/leder niveau, ligesom det er ønskeligt, at du har en grundlæggende viden om forsvaret.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Hvis du har en militær baggrund, har du som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Endvidere er ansættelsen betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Kontakt og ansøgning:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oberstløjtnant Jan Nyman Nielsen fra Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse på telefon 7281 5160.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9696. 

Ansøgningsfristen er den 20. januar 2019. Vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.