The job Ingeniør eller maskinmester has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ingeniør eller maskinmester til Forsvarets containerbaserede specialkapaciteter
Vil du arbejde med udvikling, modifikation og drift af Forsvarets specialcontainere? Og er du en ressourcestærk faglig ingeniør eller maskinsmester? Så har vi en nyoprettet, spændende og udfordrende stilling som teknisk sagsbehandler med dygtige kollegaer og mulighed for indflydelse på egen hverdag.

Om os
Vi har ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre anskaffelser og modifikationsopgaver, ligesom vi efterfølgende er systemansvarlig for drift af materielsystemerne og bortskaffelse. Det er os der har ansvaret fra ”vugge til grav”, alt sammen i samarbejde med vores brugere og kunder i hele Forsvaret.

Vi har ansvaret for telte, containere, klimaudstyr, mobilt tank- og brændstofmateriel, feltkost, generatorer, vandrens og opbevaring samt sanitetsmateriel.

Sektionen består af en chef, souschef og 14 tekniske sagsbehandlere, som alle har deres ansvarsområder. Dit vil være driften af Forsvarets containere.

Om stillingen
Du bliver en del af et team på 6 dygtige og engagerede medarbejdere, der alle har modifikation, anskaffelse, drift og udfasning af containere og containermateriel som fællesnævner. Containerne er i vid udstrækning specialcontainere, som skræddersyes til Forsvarets enheders behov. 

Her skal du være teknisk systemansvarlig på containermaterielsystemer, udarbejde løsninger til materieltekniske nyfremstillinger, idriftsætte materiellet, løse problemstillinger ved eksisterende containertyper, samt kunne rådgive kunder/brugere på det tekniske niveau inden for containerområdet.

Arbejdsopgaverne og de efterspurgte kompetencer til løsning af disse spænder meget bredt. 

Dine primære opgaver bliver følgende:

  • Løbende udvikle og (drifts)optimere containerområdet.
  • Have ansvaret for egne containermaterielsystemer fra ’vugge til grav’.
  • Deltage i implementering af nye rammeaftaler mhp. overtagelse af drift.
  • Udarbejde kravspecifikationer mhp. mindre anskaffelse af skræddersyede løsninger.
  • Leverandørkontakt/samarbejde med danske og udenlandske leverandører.
  • Kundekontakt. Tæt dialog med Forsvarets enheder, både ifm. anskaffelse og drift af materielsystemer.
  • Deltage i controlling og opfølgning på driften af eksisterende materielsystemer.

Kompetenceudvikling vil ske ved sidemandsoplæring fra de andre medarbejdere i sektionen samt ved efteruddannelse.

Du får en stor kontaktflade internt i Forsvaret og vil blandt andet skulle samarbejde og koordinere med andre tekniske specialister, operative enheder ved Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet, værksteder, indkøbere, handelsjurister og administrativt personale som en naturlig del af din opgaveløsning.

Der er rejseaktivitet forbundet ved stillingen og kørekort til personbil er påkrævet. Der vil både være tale om indenrigsrejser til Forsvarets øvrige etablissementer og udlandsrejser i forbindelse med leverandørbesøg.

Om dig
Du er uddannet maskinmester, ingeniør – f.eks. maskin-, stærkstrøm- eller bygningsingeniør eller anden relevant akademisk uddannelse indenfor området gerne med erfaring med opgaver indenfor konstruktion, energi/indeklima, arbejdsmiljø, statik og el. 

Du arbejder struktureret og er god til at prioritere mellem de daglige opgaver. Du kan både indgå i et effektivt teamwork med andre kollegaer, men også selvstændigt løse forskelligartede opgaver og sikre, at de bliver fulgt til dørs. 

Du er god til at kommunikere, og kan formulere dig på skrift og tale såvel på dansk som på engelsk. Brug af IT-værktøjer er en selvfølge for dig og erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel.

Det vil endvidere være en fordel hvis du har kendskab til projektarbejde (Forsvaret anvender Prince 2), ligesom erfaring med forhandling og mødeledelse vil være et plus. 

Viden og færdigheder inden for udvikling og produktion af specialcontainere eller tilsvarende vil blive vægtet særligt positivt.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet. 

Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til Hanne Gehlert tlf. 7281 4931. 
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Annette Karlsen på tlf. 7281 9170. 

Ansøgningsfristen er den 1. september 2019, og vi forventer at holde ansættelsessamtaler uge 37.

Stillingen er til besættelse snarest muligt. 

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Du bedes vedhæfte relevante dokumenter, som eksamensbevis m.v.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.