The job Ingeniør, arkitekt eller konstruktør til Ejendomscentret has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vi søger en person med bred byggeteknisk baggrund til at varetage opgaver inden for bygningsvedligehold samt varetage rollen som projektleder i ombygningsprojekter af varierende størrelse og kompleksitet.

Vi lægger vægt på, at du

  • Har erfaring med langsigtet vedligeholdelsesplanlægning af en portefølje af ejendomme baseret på systematiske bygningssyn
  • Har erfaring med projektlederrollen evt. som bygherre i en politisk styret organisation
  • Har kendskab til byggeledelse og tilsyn, herunder varetagelsen af bygherreansvaret for sikkerhedskoordinering på byggepladsen
  • Kan navigere i de forskellige faser af et byggeprojekt og udarbejde tidsplaner
  • Har erfaring med økonomisk planlægning, herunder udarbejdelse af overslagsøkonomi og totaløkonomiske betragtninger
  • Har interesse for bæredygtigt byggeri
  • Har et godt kendskab til bygningsfysik - bygningsstabilitet, fugt, indeklima, brandforhold, lys, energi og lyd
  • Gerne har kendskab til el-arbejde, it- og brandtekniske anlæg
  • Har erfaring i styring af entreprenører og rådgivere, samt indgåelse og styring af kontrakter
  • Har erfaring med at kommunikere, skabe gode relationer og samarbejde med mange forskelligartede brugere, teknisk personale samt andre interessenter

Lidt om os
Ejendomscenteret er Gladsaxe Kommunes centrale kompetencecenter for byggeri, udvikling, drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme.

Ejendomscenteret yder - som en del af Center for Økonomi - bygherrerådgivning over for kommunens forvaltninger og er udførende bygherre på en lang række byggeprojekter. Herudover er centeret ansvarlig for den periodiske vedligeholdelse, energioptimeringen og en effektiv anvendelse af kommunens samlede bygningsmasse.

Gladsaxe Kommune er ambitiøs - også med sine ejendomme. Kommunen ønsker gode rammer for de velfærds- og serviceydelser, som kommunen leverer. Byrådet har derfor afsat betydelige midler til en række nye større projekter. Samtidig afsættes der hvert år puljer til nye læringsmiljøer, til funktionsændringer, til energioptimeringstiltag, til vedligeholdelse og meget mere i de eksisterende 386.000 m2, hvoraf mange er af god kvalitet og tidstypiske med arkitektonisk værdi. Til planlægning og styring af den planlagte vedligehold og økonomistyringen anvender vi IT-systemet DBD-Drift & Vedligehold.

I Ejendomscenteret er vi 35 medarbejdere opdelt i 4 teams, 3 bygningsteams og et tværgående team.
De tre bygningsteams har ansvaret for hver sin del af kommunens ejendomme. Disse teams er bemandet med arkitekter, landskabsarkitekter, ingeniører, bygningskonstruktører. Opgaverne i hvert team er mangeartede og man bliver en del af: nybyggeri, ombygninger, planlagt vedligehold, energiforbedringer og anlæg af udearealer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuld tid.
Du vil blive indplaceret efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Stillingen er til ansættelse fra den 1. januar 2020.

Har du spørgsmål
er du meget velkommen til at kontakte teamleder Henrick Villemoes Poulsen på telefon 3957 5986/ hepoul@gladsaxe.dk eller ejendomschef Niels Thygesen på telefon 9384 7310 / niethy@gladsaxe.dk.

Frist
Vi skal have din ansøgning senest onsdag 20. november 2019.

Samtaler vil blive afholdt den 26. november 2019.

Du kan få flere informationer om Gladsaxe kommune 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder

I Gladsaxe Kommune har vi røgfri arbejdstid.