The job Information Security Auditor has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Information Security Auditor til Cyber- og Informationssikkerhed i Sundhedsdatastyrelsen

Sundheds-og Ældreministeriet opruster på cyber- og informationssikkerheden og søger derfor en ny medarbejder, der gerne vil være med til at sikre borgernes sundhedsoplysninger.  
 
Igennem de kommende år implementerer vi NIS-direktiv, Databeskyttelsesforordning og den nye cyber- og informationssikkerhedsstrategi for sundhedsvæsenet. Og vi har brug for dig på holdet!  
 
Om afdelingen  
I sundhedsvæsenet behandles hver dag store mængder følsomme oplysninger til patientbehandling, forskning, klagesagsbehandling, tilsyn, kvalitetssikring og meget mere. Afdelingen for Cyber- og Informationssikkerhed arbejder proaktivt for at sikre, at disse oplysninger bliver beskyttet bedst muligt.  
 
Vi arbejder sammen med sundhedsvæsenets parter om at sikre, at patientdata er tilstrækkeligt beskyttet mod eksponering og offentliggørelse. Derfor koordinerer vi også ministeriets kontakt til andre myndigheder, for eksempel Center for Cybersikkerhed, Datatilsynet og Rigsrevisionen.  
 
I afdelingen arbejder vi tæt sammen med styrelsens jurister, teknikere og systemspecialister, ligesom vi er i tæt dialog med ministeriets øvrige institutioner og sundhedsvæsenets parter.  
 
Dit arbejde  
Vi søger en ny kollega med særlig viden og interesse for tilsyn og auditering.  
 
Som Information Security Auditor vil din primære opgave være at gennemføre tilsyn internt i koncernen og eksternt hos koncernens leverandører og på tværs af sundhedsvæsenet.
 
Dine primære arbejdsopgaver:  

  • Føre tilsyn med informationssikkerhed internt i koncernen  
  • Føre tilsyn med operatører af væsentlige tjenester i henhold til NIS-lovgivningen  
  • Føre tilsyn med eksterne leverandører i henhold til databeskyttelseslovgivningen og ISO27001  

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer  
Vi forventer, at du har:  

  • En relevant uddannelsesmæssig baggrund eller erfaring indenfor området  
  • Kendskab til og erfaring med tilsyn og auditering  
  • Interesse for og erfaring med informationssikkerhed  
  • Gode samarbejdsevner  
  • Stærke formulering- og formidlingsevner både mundtligt og især skriftligt  
  • Erfaring fra sundhedsvæsenet eller fra anden offentlig myndighed  

Det vil være en fordel, hvis du har faglige kvalifikationer på et eller flere relevante områder, fx CISA, CISSP, CISM eller andre relevante certificeringer. Du trives i en travl og tværfaglig hverdag, hvor akutte og ikke-planlagte opgaver ofte må prioriteres over andre arbejdsopgaver. Din evne til at arbejde selvstændigt er afgørende. Vi forventer, at du brænder for dit fag og har lyst til at være med til at udvikle og styrke sektoren og gøre en forskel på nationalt plan.  
 
Vi tilbyder  
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, med og spændende arbejdsopgaver, hvor du får lov til at sætte dit præg på udviklingen med informationssikkerhedsarbejdet. Du vil blive en del af en afdeling på 12-14 medarbejdere og du bliver en del af et uformelt, dynamisk og socialt arbejdsmiljø med engagerede og dygtige kollegaer.  
 
Der vil være mulighed for relevant videreuddannelse og evt. certificering.  
 
Vi er en fleksibel arbejdsplads med 37 timers arbejdsuge.  
 
Om ansættelsen  
Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter:  

  • Gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikernes centralorganisation  

eller  

  • Gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-S-fællesoverenskomst) og den til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK), jf. aftalens bestemmelser vedr. It-medarbejdere.

 
Du kan forvente at skulle igennem et sikkerhedsgodkendelsesforløb.  
 
Der er tale om en varig stilling på fuld tid.  
 
Kontakt os gerne  
Få mere at vide om stillingen ved at kontakte afdelingschef Søren Bank Greenfield på tlf. 3268 9141.  
 
Du kan læse mere om Sundhedsdatastyrelsen på: www.sundhedsdatastyrelsen.dk.    
 
Er du interesseret?  
Klik på ”Ansøg” og send os din ansøgning samt relevant dokumentation (CV og eksamensbevis). Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 10 og 11.

Sundhedsdatastyrelsen har røgfri arbejdstid og et røgfrit campus. 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen - uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder