The job IKT-koordinator til Installationsprojekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du god til at samarbejde på tværs af flere fagligheder, og vil du være helt tæt på projekterne?

Du tilknyttes et af vores to VVS-teams i Design Hovedstaden (en afdeling i vores byggeridivision Planning & Design). Design Hovedstaden består af 8 teams og er en tværorganisatorisk afdeling, der dækker både projektledelse og fagområderne konstruktioner, el og VVS, energi og bæredygtighed samt brand, og du får dermed mere end 100 dygtige kolleger, der bidrager til en årlig omsætning på over 100 mio. DKK og en igangværende portefølje på ca. 220 projekter. Vores kunder kommer fra både det private og det offentlige segment, og projekterne varierer i størrelse fra små renoveringsprojekter til store tværfaglige nybyggerier.

Du er med hele vejen
Det der kendetegner vores arbejde i Design Hovedstaden er det tværfaglige samarbejde i projekterne, fokus på effektiv projekteksekvering og høj faglig kvalitet i projekterne til gavn for vores kunder. Som BIM-leder bliver du ansvarlig for at sikre den digitale leverance i vores projekter samt, at den interne projektering optimeres i forhold til aftalte leverancer og processer ved også selv at deltage i modelleringsarbejdet.

Du følger et projekt fra den spæde start til afslutningen. Du bidrager i forbindelse med tilbudsafgivningen blandt andet med at vurdere kompleksiteten af modelleringsarbejdet, og ved samarbejde med eksterne parter vurderer du IKT-aftalen og afdækker risici. Ved projektopstart og i forbindelse med projektplanlægningen vurderer du indholdet i IKT-aftalen og IKT-procesmanualen og fastlægger håndteringen af disse samt evt. risici i forbindelse med vores projektarbejde. Ved projektering og projektgennemførelse faciliterer du tværfaglige BIM-koordineringsmøder og udfører konsistens- og kollisionskontroller.

Engageret og imødekommende
Du er uddannet ingeniør eller konstruktør og har 3-5 års erfaring. Du har stærke REVIT-kompetencer, indsigt i VVS- faget og har evt. erfaring fra tidligere med tværfagligt projektarbejde. Ligeledes har du gerne erfaring med Solibri eller andre tilsvarende værktøjer inden for konsistens- og kollisionskontroller.

Som person er du god til at samarbejde - ikke bare inden for dit eget fag men også på tværs af fagdiscipliner. Du er udadvendt og imødekommende og venter ikke på at opgaver og løsninger selv finder vej til dig, og du forstår at planlægge din tid effektivt og struktureret. Du formår at indgå i et tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne parter. Endeligt vil det være en fordel, hvis du gerne vil sikre en faglig udvikling inden for installationsfaget og gerne vil lære fra dig.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise - det er en forventning.

Kontaktinformation
Kontakt teamleder Peter Calmar Hansen på telefon 5372 1386, hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 26. august 2019. Vi gør opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder