The job Helstøbt leder til en af danmarks vigtigste driftsafdelinger med stor anlægsportefølje has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Synes du, det kunne være fantastisk at være leder af en afdeling, der har ansvar for driften af det samlede el-transmissionssystem på 400 kV, 150 kV og 132 kV på Sjælland og Fyn - med en samlet anlægsværdi på ca. 24 milliarder kroner? Og vil du have en helt central rolle i en spændende udvikling, hvor vores anlæg vokser kraftigt i både volumen og kompleksitet? Så søg jobbet som afdelingsleder for Asset Beredskab Sjælland og Fyn med arbejdsplads på vores kontor i Ballerup.

Fokus på faglighed og ledelse
Som afdelingsleder for Asset Beredskab Sjælland og Fyn har du ledelsesansvar for 17 specialiserede og dedikerede medarbejdere, hvis fornemmeste opgaver er at sikre en høj oppetid på vores HVDC-forbindelser, kabler, luftledninger og transformerstationer på Sjælland og Fyn.

Dit ledelsesmæssige fokus er først og fremmest at balancere en forretningsorienteret tilgang til afdelingens opgaver med en faglig sikring af driftsledelse, fejlanalyser og risikovurdering af anlæg samt operationelt beredskab og akut afhjælpende vedligehold, så vi også i fremtiden kan sikre en forsat høj oppetid på vores el-anlæg. Det betyder, at du er initiativrig i forhold til at udvikle kompetencerne hos din medarbejdergruppe, som består af dygtige tekniske specialister, så de kan håndtere vores mange komplekse anlæg. Da dine lederkolleger og en del af dine medarbejdere er placeret på hovedkontoret i Fredericia, vil du have aktiviteter i Fredericia en til to dage om ugen.

Du kan se frem til et job med gode muligheder for at skabe resultater samt en stor selvstændighed i jobbet. Du får en bred samarbejdsflade både internt i Energinet og eksternt til samarbejdspartnere og søsterselskaber i vores nabolande. Det strategiske element i jobbet i form af optimering af beredskabet, den store tekniske kompleksitet, den store anlægsvolumen og samfundsværdiskabelsen er helt unik for jobbet. Sidst men ikke mindst bliver du del af en virksomhed, hvor det er en central disciplin at sikre maksimal oppetid for anlæggene, som danner grundlag for den samlede forsyningssikkerhed for vores assets, samtidig med at der er stor fokus på forretningsoptimering og samarbejde.

Erfaren personaleleder med stor gennemslagskraft
Du er en engageret og udadvendt leder med ingeniørbaggrund og ledelseserfaring fra et tilsvarende job. Det er et krav, at du har erfaring med Asset Management, kontraktstyring, organisering af fejlstatistikker, fejlanalyse, tilstandsvurdering af anlæg og udarbejdelse af risikovurderinger.

Som leder er du initiativrig samt udviklings- og resultatorienteret. Du formår at sætte retningen og balancere daglig drift og de mere langsigtede mål i en organisation i forandring. Du skal i høj grad være relationsskaber og med din person kunne skabe tillid og respekt hos dine medarbejdere og på tværs af virksomheden. Det er især vigtigt, at du ser muligheder og ikke begrænsninger, og at du kan skabe overblik og ro i pressede situationer.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "Ansøg" senest 20. februar 2018. Vi forventer at holde samtaler 23. og 27. februar 2018. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Henrik Brinkman Madsen på 2333 8686 eller i uge 7 - afdelingsleder Jesper Ferløv Greth på telefon 4062 7852. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder