The job Head of Project Management has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Projektledelse i krydsfeltet mellem Consulting og Engineering
Som en naturlig del af virksomhedens ledergruppe får du det samlede ansvar for den kommercielle projektledelse i virksomheden. I samarbejde med virksomhedens øvrige organisation vil du få ansvar for at lede virksomhedens tilbudsprocesser og kontraktforhandlinger over mod kunden. Som gennemførende projektleder bliver du derudover selv en nøgleperson i dels at sikre projekternes succesfulde levering på tid, økonomi og kvalitet - og dels at vores kunder sættes i centrum og oplever os som en fantastisk samarbejdspartner. Fagligt er der tale om en særdeles spændende udfordring, idet vores projektledelse ligger i krydsfeltet mellem management consulting, engineering og produktion.

Du vil få til ansvar at udvikle en mere kommerciel kultur omkring projektledelse og sikre, at vi får et øget fokus på det vi kalder ”Client Service”. Du vil derfor også selv få til opgave at virke som projektleder og du bliver ansvarlig for virksomhedens projektledelsesprocesser - herunder, at videreudvikle og inkorporere dine tiltag i vores projektmodel. Kort sagt skal du sikre, at vi leverer projekter, som sikrer lange og positive relationer med vores kunder.

Der er tale om en ny funktion og det vil i høj grad være muligt at sætte sit eget præg på stillingen.

Struktureret og relations-stærk lederprofil
Du har en lang videregående uddannelse på M.Sc. niveau, formodentlig som ingeniør, med gode resultater til følge. Du har en stærk erfaring med tilbudsgivning, forhandling og efterfølgende projektledelse og aflevering - og har dokumenteret succes med at fastholde gode kunderelationer før, under og efter projektet. Du har minimum 5 års erfaring med projektledelse.

Som person formår du at bygge tillidsfulde relationer og kommunikerer godt på tværs af store kundeorganisationer. Du tænker og agerer kommercielt, idet din interesse i projektet ikke først og fremmest er teknisk - men snarere kommerciel og kontraktuel. Din arbejdsstil er præget af, at du arbejder struktureret og metodisk og du er vedholdende og god til problemløsning. Som menneske er du god til at bygge tillidsfulde relationer og du beskrives af både kunder og kolleger som en rigtig god samarbejdspartner. Du kommunikerer frit og formår at præsentere din viden og ideer - både på skrift og i tale.

Du har erfaring fra en rolle som leveranceansvarlig og gerne fra et konsulenthus eller en rådgivende virksomhed.

Kom med på det nye hold...
Thomas A/S udvider ledelsesteamet og danner nu grundlaget for at udnytte virksomhedens kraftige vækst til at gøre endnu mere. Hvis du har lyst til at være med tilbyder vi nu den rette kandidat en spændende mulighed med masser af perspektiver - både karrieremæssigt og i forhold til personlig og faglig udvikling. Vi tilbyder ud over en konkurrencedygtig løn også sundheds- og pensionsordning. Tiltrædelse snarest muligt.

Er du interesseret så send dit CV samt en kortfattet motivation for din ansøgning via "Ansøg" linket her på siden - mrk. ”PM” i emnefeltet.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder