Skip to main content

Frontend udvikler til online apoteket apopro.dk og medicinalløsninger

Er du en ildsjæl hvad angår brugervenlig frontend udvikling - og vil du hjælpe syge medborgere? - så læs videre her..

Hos vores kunde Apoteka kan du virkelig i dit udviklingsarbejde være med til at skabe værdi og gøre livet nemmere for dine medmennesker, specielt dem der lever med en kronisk sygdom.

Apoteka er en dansk virksomhed med hjertet og passionen det rette sted. Virksomheden har stor succes med verdens måske første "born digital" apotek apopro.dk med snart 200.000 brugere i Danmark. De har vundet adskillige priser, bl.a. blev de i maj 2019 kåret af FDIH som Bedste nye E-handelsvirksomhed.

Apoteka har udviklet digital medicinplatform og kliniske algoritmer, der gør det muligt at undgå alle de mange medicineringsfejl, der har både menneskelige og økonomiske konsekvenser. De er i fuld gang med at udvikle fremtidens integrerede medicinløsninger med digitalt understøttende arbejdsgange fra recept til apotek og helt ud til brugeren. Og derefter at gå internationalt hurtigst muligt. Intet mindre.

Din rolle som skarp frontend udvikler
For Apoteka er det vigtigt at få en dygtig og målrettet frontend udvikler om bord, som kan implementere frontenden til backenden, både i shoppen apopro.dk og i medicinløsninger. Du kommer til at arbejde sammen med et internationalt orienteret og passioneret team af software udviklere, analytikere, farmaceuter og forretningsudviklere.

Du skal fokusere på alt det, du brænder for, nemlig nyudvikling, bygning og kodning af frontend platformen. Du har stor erfaring med webudvikling - både Angular, JavaScript og MVC - og du har erfaring med TDD som agilt udviklingsprincip. Vi går ud fra, at du ligeledes har erfaring med brugervenlighed og SEO, f.eks. fra anden e-commerce virksomhed. Måske har du også erfaring med C# udvikling, men det er ikke et krav. Du læser og skriver flydende dansk.

Vi forventer, at du har en relevant uddannelse på min. Bachelor niveau. Du brænder for dit håndværk og søger hele tiden at blive dygtigere - og det får du rig mulighed for her hos Apoteka.

Apoteka tilbyder dig
Du får stor indflydelse på udformning af den tekniske platform, dets brugervenlighed og nye features. Her er en ultra flad organisation præget af hurtige beslutninger, en venlig og humoristisk atmosfære - og hver især har stort ansvar, kvalitet er i fokus samt fleksibilitet i forhold til måder at løse opgaverne på.

Virksomheden er i konstant vækst og er allerede nu godt 20 medarbejdere. Arbejdspladsen tilbyder stor fleksibilitet ift arbejdstider og hjemmearbejdsdage i ny og næ - og de har attraktive personalefordele.

Apoteka bor i Greve - 2 minutter fra afkørsel 28. Lige meget hvilken retning du kommer fra, må det næsten være en fordel for dig tids- og trafikmæssigt. Også selvom du kommer med tog eller bus, så det skal ikke være en deal breaker for dig.
Du har også mulighed for at arbejde på Apoteka's kontor i det centrale København, tæt på Langelinje, hvis det er tættere på din bopæl.

Læs mere om denne spændende virksomhed på apoteka.dk

Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Juhl hos Bloom via sj@bloom.dk eller telefon 2086 0865. Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder