Skip to main content
The job Flyteknisk ingeniør has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Flyteknisk ingeniør til Forsvarets SEAHAWK helicoptere

Vil du være med til at Forsvarets skibsbaserede helikoptere kan løse deres operative opgaver til tiden og på en teknisk forsvarlig måde? Vil du være en del af et positivt, professionelt og kompetent team der har fokus på det gode samarbejde? 

Om os
Forsvarets maritime helikoptere løser en række forskellige opgaver vedrørende overvågning, suverænitetshævdelse, redningstjeneste, transportopgaver og styrkebeskyttelse i Nordatlanten og Arktis samt styrke Søværnets evne til at deltage i internationale operationer. 
Helikopterne bliver desuden anvendt til hjemlige opgaver med udgangspunkt fra Karup, herunder farvandsovervågning og hjælp til politiet mv.

Vi ca. 10 dedikderede officerer og ingeniører som har ansvaret for driften af Forsvarets nyeste flytype. Hele forretningsområdet består af ca. 30 personer, som har det samlede ansvar for driften af Forsvarets helikoptere, som ud over SEAHAWK omfatter redningshelikopteren EH101 og FENNEC helikopterne. 

Vi er den øverste tekniske myndighed i Forsvaret og har systemansvaret for flytyperne, herunder ansvaret for luftdygtigheden og vedligeholdelseskonceptet. Desuden medvirker vi til udarbejdelsen af strategien for videreudvikling og opdatering af de enkelte flytyper.

Om stillingen
I et spændende arbejdsmiljø skal du blandt andet varetage teknisk sagsbehandling, rådgivning og/eller projektledelse, herunder løsning af materieltekniske problemstillinger knyttet til driften af Forsvarets helikoptere på akademisk niveau og sikre helikopternes vedvarende luftdygtighed.

Du får et ansvarsfuldt job i en travl og varieret hverdag, hvor du skal varetage specifikke opgaver i relation til logistik, anskaffelse, udvikling, test, drift og vedligeholdelse.

Opgaverne retter sig primært mod:

  • Udarbejdelse og ajourføring af dokumentationsgrundlag for gennemførelse af vedligeholdelse, modifikation og reparation af Forsvarets SEAHAWK helikoptere.
  • Varetage teknisk sagsbehandling, rådgivning og ledelse af mindre projekter, herunder løsning af materieltekniske problemstillinger på akademisk niveau.
  • Logistiske analyser med henblik på driftsoptimering.
  • Vurdering og behandling af interne og eksterne impulser vedr. materielsystemer, modifikationer, herunder vurdering og evt. indførelse af krav og anbefalinger fra leverandøren.

Du vil få dine faglige kompetencer i spil i denne stilling.

Du skal forvente rejser i forbindelse med uddannelse og samarbejde med vores leverandører og samarbejdspartnere, herunder en del rejseaktivitet i Danmark til blandt andet Karup, hvor Forsvarets helikoptere har fast base.

Om dig
Du er uddannet ingeniør, og har gerne erfaring inden for luftfartsindustrien. Du har interesse for at arbejde med løsning af tekniske problemstillinger, tekniske og logistiske analyser og flyvedligeholdelsessystemer.

Du behersker dansk i skrift og tale, og engelsk på et højt teknisk niveau. Brug af it-værktøjer er en selvfølge for dig, og erfaring med SAP/R3 vil være en stor fordel.

Du er skarp til at formulere dig på alle niveauer, så vi når i mål med opgaven.

Du tager naturligt initiativ og befinder dig godt med humor på arbejdspladsen. Du vil også få brug for dine kompetencer inden for forhandling og mødeledelse.

Ansættelsesvilkår
Som uddannet ingeniør bliver du ansat og aflønnet efter den gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten.
Derudover vil der, afhængig af dine kvalifikationer, være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Kontakt og ansøgning
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Steen Ingemann Jørgensen på telefon 7281 5171. Hvis du vil høre mere om løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, Annette Karlsen på telefon 7281 9170.

Ansøgningsfristen er den 30. juni 2019 og samtaler gennemføres snarest herefter. 
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via "Ansøg" linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter for uddannelse mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder