The job Fjernvarmespecialist til interesseorganisation has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Dansk Fjernvarme søger en dygtig teknisk generalist til håndtering af medlemshenvendelser og politisk interessevaretagelse indenfor fjernvarme.

Du kommer til at arbejde i vores dygtige team bestående af tre andre tekniske konsulenter, hvor du forventes at blive ansvarlig for fjernvarmedistribution, LER, måling, tilslutningskrav, etc. af fjernvarme.

Den oplagte kandidat er ingeniør eller maskinmester og har sandsynligvis haft sin dagligdag i et fjernvarmeselskab, alternativt fungeret som rådgiver i minimum 4-5 år. Du afskrækkes ikke af hverken juridiske eller økonomiske forhold, såsom tariffer og afgifter, og din primære interesse er det tekniske, om end du er klar på at sidde ved et skrivebord størstedelen af din tid.

Du bliver tilknyttet Dansk Fjernvarmes faglige afdeling, hvor du sammen med seks kolleger er ansvarlig for de daglige medlemshenvendelser fra vores ca. 380 medlemmer. Det forventes, at du holder dig opdateret indenfor dine specialistområder - fastlæggelse af fjernvarmens målsætninger og gennem dialog med embedsnetværket at udarbejde af høringssvar for påvirkning af fjernvarmebranchens rammevilkår. En af dine opgaver bliver også at undervise på kurser, holde indlæg på temadage og formidle din viden til både medlemmer og samarbejdspartnere via artikler, vejledninger, erfagrupper etc.

Du skal derfor være:

  • fagligt stærk og nysgerrig
  • velargumenterende og saglig, både skriftlig og mundtligt
  • empatisk, samarbejdende og tillidsvækkende
  • udadvendt og stærk i at formidle budskaber
  • god til at prioritere blandt de mange opgaver og holde hovedet koldt i en travl hverdag
  • interesseret i energipolitik
  • proaktiv og uformel holdspiller med godt humør

Vi forestiller os, at du er generalist mere end specialist, men vi er spændte på at høre, hvorfor du mener, at du med dine kvalifikationer kan bestride jobbet.

Det vil være et plus, hvis du har kendskab til produktion af fjernvarme med kraftvarme, biomasse, varmepumper, solvarme eller andre af de teknologier, der benyttes i fjernvarmen samt varmeforsyningsloven og miljølovgivningen indenfor produktionen.

Vi har hovedkontor i Kolding, som forventes at være dit ansættelsessted. Det kan dog også være muligt at få ansættelsessted på vores kontor i København; i så fald skal du dog være parat til at tage til Kolding 2-3 dage om ugen, ligesom du kan forvente en del rejsedage rundt i Danmark til vores medlemmer og de relevante styrelser og tilsyn.

Arbejdet tilrettelægges fleksibelt uden øvre arbejdstid. Løn forhandles individuelt med udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer. Stillingen er på fuld tid og med forventet tiltrædelse pr. 1. august 2018.

Kontakt og ansøgning
Din ansøgning med oplysninger om tidligere beskæftigelse og kopi af uddannelsesbeviser skal sendes på mail til via "Ansøg" linket her på siden, så vi har den senest den 17. maj 2018. Mærk ansøgningen ”Teknisk generalist” og angiv, hvor du har set stillingsopslaget. Vi afholder første samtalerunde den 30. maj. Anden runde bliver afviklet første halvdel af juni.

Har du spørgsmål til jobbets indhold og tilrettelæggelse, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Louise Overvad Jensen på telefon 2026 6205 eller mail loj@danskfjernvarme.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder