The job Fjernvarme og energisystemer, projektleder has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Fjernvarme og energisystemer, projektleder - København eller Århus

Kom og bring din erfaring og ekspertise indenfor fjernvarme i spil, når du bidrager til vores spændende projekter med grundige løsninger, højt fagligt niveau og gode samarbejdsevner internt såvel som eksternt med vores kunder. For at blive en succes i jobbet er det afgørende, at du har 5-10 års erfaring med fjernvarmeprojekter. Meget gerne på detailniveau; ligesom vi forventer, at du som projektleder selvstændigt kan varetage projekter og sparre fagligt med vores kunder. Er du vores nye Projektleder til Fjernvarme og energisystemer? Klik på ansøg-knappen og start ansøgningsprocessen.

Inviting bright minds
Vil du flytte grænserne for dit fag, mens du udvikler dig i et miljø, hvor vi værdsætter samarbejde og tillid? Vi arbejder for at skabe en bæredygtig fremtid, og vi gør os umage for at sætte standarden for vores branche med inspirerende projekter og innovative løsninger. Hos os bliver du en del af en global virksomhed, der har haft succes siden 1945. Sammen går vi forrest og sætter positive aftryk på samfund, virksomheder og mennesker over hele verden.

Du bliver en del af vores District Energy Production afdeling
Som vores nye Projekter i Fjernvarme og energisystemer, bliver du en del af den danske del af vores District Energy område, som primært arbejder med fjernvarme, fjernkøling i Danmark, men også i Tyskland, Sverige, Norge, UK og USA. Opgaverne er mangeartede opgaver indenfor nyanlæg og ombygning af alle typer og størrelser af fjernvarmeanlæg. Du vil blive en del af ca. 60 mand i DK som arbejder med hovedfokus indenfor fjernvarme.

Dine vigtigste opgaver og ansvarsområder med fokus på pumpe-/vekslerstationer og produktionsanlæg bliver:

  • Projektledelse af større og mindre fjernvarmerelaterede opgaver (anlægssum fra 50.000-25.000.000 DKK)
  • Teknisk sparring med vores kunder om tekniske løsninger og detaljerede fagspecifikke problemstillinger
  • Selvstændig varetagelse af større og mindre fjernvarmerelaterede ombygningsopgaver
  • Fagprojektledelse af fjernvarmerelaterede opgaver, hvor du vil skulle sparre med erfarne kollegaer og eksperter

Dit udgangspunkt for konstant udvikling
Fra din første dag i Rambøll støtter vi din personlige og professionelle udvikling.

Vi regner med, at dit udgangspunkt er:

  • 5-10 års relevant erfaring med fjernvarmeopgaver fra fx rådgiver-, entreprenørvirksomhed eller en forsyningsvirksomhed
  • Erfaring med projektarbejde herunder projektering af tekniske opgaver
  • Dokumenteret erfaring med opgaver indenfor fjernvarmesektoren, gerne både projektering og projektledelse
  • Relevant uddannelse som ingeniør eller tilsvarende
  • Flydende kommunikationsevner i skrift og tale på dansk og engelsk 

For at lykkes i jobbet er det også vigtigt, at du er interesseret i at levere de bedste projekter indenfor dit felt, samt at du besidder evner og har lyst til at varetage selvstændige opgaver. Du skal have faglig indsigt og kunne udføre fagprojekter selvstændigt.

Vi forventer du kommunikerer selvsikkert, og du formår at samarbejde på tværs af vores organisation internt, også på tværs af landegrænser, men også i forhold til vores kunder.

Velkommen til vores Energi-division
Rambøll er førende inden for grøn omstilling, og vores holistiske tilgang til energi sikrer bæredygtige energiløsninger, som vi planlægger, designer og implementerer i hele verden. Vi er 1.800 energi-eksperter i 14 lande, og tilsammen dækker vi det fulde spektrum af teknologier og alle dele af værdikæden fra produktion til transmission og distribution.

Sådan ansøger du
Ansøg online. Vedhæft dit CV, motiveret ansøgning og relevante dokumenter, der viser, hvorfor du er den bedste kandidat til jobbet, og hvornår du kan starte. Vi glæder os til at læse din ansøgning. 

Deadline: 15.08.2019

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder