Skip to main content
The job Fagspecialist til S-banens omformerstationer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du fagligt overblik? Og vil du være med til at tænke fornyelse inden for højspænding og kørestrøm?

Vi søger en fagspecialist, der kan tage ansvar for tilstanden af omformerstationerne på S-banen og til at være med i en tiltrængt teknologisk modernisering af stationerne.  

Du bliver en del af afdelingen Strøm Drift, hvor vi har ansvaret for S-banens højspændingsstationer til forsyning af kørestrøm (omformerstationer). 

Som udgangspunkt kommer du til at arbejde ud fra vores afdeling i Ringsted, og din titel bliver geografisk fagspecialist.   

Den faglige udfordring  
S-banens omformerstationer er for de flestes vedkommende af ældre dato og med en utidssvarende styringsteknologi. Vi er så småt startet op med fornyelse og opgradering af stationerne, så de kommer til at leve op til de nyeste teknologiske muligheder. Vi installerer nye strækningsrelæer og fjernstyring samt PLC-løsninger på stationerne til styring af de mange funktioner. Opgaven kommer til at strække sig over flere år.   

Som geografisk fagspecialist bringer du din faglighed og holdninger i spil, når du som en væsentlig medspiller er med til at præge denne forandring og de teknologiske valg og prioriteringer, der bestemmer, hvor vi lægger indsatserne. 

Du får desuden en afgørende rolle i forbindelse med Banedanmarks outsourcing-strategi, hvor du blandet andet deltager i markedsdialogmøder og bidrager til udarbejdelse af udbudsmateriale. 

Du bliver specialisten 
Om der er tale om ny eller ældre teknologi, er det dit hovedansvar, at omformerstationerne er velvedligeholdte og driftssikre. Du har ansvaret for at foretage inspektioner og tilstandsvurderinger på stationerne. Du fører tilsyn med entreprenører og sørger for, at den tekniske dokumentation er i orden.

Du skal være indstillet på også at påtage dig andre opgaver inden for kørestrømsområdet, og der er mulighed for at indgå i Banedanmarks rådighedsvagt.   

Faglig baggrund  
Du har en bred el-teknisk baggrund, for eksempel elinstallatør, maskinmester, stærkstrømsingeniør eller højspændingstekniker, eller har på anden måde kendskab til højspændingsanlæg. Ideelt set har du kendskab til relevante bekendtgørelser og standarder.

Du trives med at være en del af et team og er glad for samarbejdet med andre mennesker. Du arbejder selvstændigt, tager gerne ansvar for en bred vifte af opgaver og sætter en ære i at få tingene til at ske. Og så har du har gennemslagskraft og holder hovedet koldt, når det går stærkt.  

I det omfang du ikke allerede har de fornødne kompetencer, skal du gennemgå en jernbanesikkerheds- og el-sikkerhedsmæssig uddannelse. Du skal desuden have mod på at deltage i undervisning på Banedanmarks kørestrømstekniske kurser.Det er et krav, at du har kørekort i kategori B. 

Som geografisk fagspecialist skal du udføre sikkerhedsklassificeret arbejde og derfor opfylde helbredskravene på jernbaneområdet. Det betyder, at du blandt andet skal have normal hørelse, syn og farvesans. Hvis du er i tvivl, om du opfylder kravene, kan du læse mere på Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens hjemmeside. 

Løn   
Er du uddannet håndværker vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten. 

Er du akademiker, ansættes du i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer. 

Er du uddannet maskinmester vil din ansættelse være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område, og Organisationsaftalen for Maskinmestre i Land.  

Ansøgning og kontakt   
Vil du vide mere, så kontakt teamleder for Kørestrøm Michael Dalgaard Jensen eller teamleder for Forsyning Morten Faber Friis. Send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.   

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder