The job Fagspecialist med fokus på digitalisering, salg og bygningsdrift af ejendomme has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Du bliver en del af en spændende udvikling

I rollen som fagspecialist i Swecos Facilities Management afdeling bliver du en del af Danmarks største afdeling for rådgivning inden for drift og vedligehold af bygninger og installationer. Vi har markedsledende specialistkompetencer inden for digital bygningsdrift, bygningssyn, tekniske installationer, commissioning og energioptimering.

Vores kunder er større ejendomsbesiddere og/eller store private virksomheder, som vi rådgiver om, hvordan de bedst udvikler, drifter og vedligeholder deres bygninger eller ejendomsporteføljer. Lige nu er vi inde i en spændende udvikling med en stor tilgang af opgaver, så du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt i FM-afdelingen, der indtager en nøglerolle i markedets faglige og bæredygtige udvikling.

Dine primære ansvarsområder kunne være:

  • FM-systemer (herunder Butler), digitalisering og at sælge til samt dække kundernes behov
  • Digital registrering af bygningsdata, tilstandsvurderinger og digital aflevering
  • Byggeteknisk rådgivning i alle byggeriets faser og i forskellige roller – oftest som bygherre- og driftsherrerådgiver, men også som projekterende i forbindelse med byggeledelse og fagtilsyn
  • Digital drift
  • Fejlfinding, bygningssyn og vurdering af udført byggeri
  • Renoveringsopgaver og optimering af bygningsdrift

Solid digital og byggeteknisk viden og en god netværker
Din uddannelsesbaggrund er bygningskonstruktør, arkitekt eller bygningsingeniør – gerne kombineret med flair for digitalisering og FM-systemers implementering og anvendelse. Derudover forestiller vi os, at du har solid byggeteknisk viden og erfaring med, og brænder for, at finde de korrekte løsninger inden for drift og projektering i byggeri.

Du arbejder struktureret og selvstændigt, har overblik samt sans for systematisering af informationer. Du kan lide afveksling i dine opgaver, er god til at samarbejde med kollegerne og sparrer med både kolleger og kunder. Generelt er du god til at skabe et solidt netværk omkring dig og vil gerne gå forrest i markedet.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler alt sammen med udgangspunkt i FN’s 17 verdensmål. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for kundernes behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i Facilities Management-afdeling, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads så kontakt teamleder Erik Brown Frandsen på tlf.  53721454. Følg linket til ansøgningsskemaet og send os din ansøgning og dit CV samt øvrige relevante dokumenter i dag eller senest d. 7. juli 2021. (Bemærk, vi modtager ikke ansøgninger mv. via E-mail grundet GDPR).

Vi afholder løbende samtaler.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.