Skip to main content
The job Faglig leder til nyt elektronik R&D laboratorium has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Faglig leder til nyt elektronik R&D laboratorium (værksted og undervisningslaboratorier) inden for ECE området ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.

Elektro- og Computerteknologi området (ECE), under Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet (AU), er inde i en rivende udvikling både på forsknings- og undervisningssiden. AU har igangsat en ambitiøs vækstplan inden for ingeniørområdet, som skal bringe universitetet op i toppen af europæisk ingeniør-videnskab samt uddanne flere 5-årige civilingeniører på allerhøjeste niveau.

ECE området vækster derfor med ca. 20-25% årligt på forsknings- og undervisningsaktiviteter. Vi er i dag omkring 90 personer (videnskabeligt personale, postdoc og ph.d. studerende) med en klar strategi om at være ca. 2,5 gange større i 2025 og blive et selvstændigt ECE institut. For at fortsætte denne vækst, skal vi nu til at formalisere og ”booste” vores lab-infrastrukturer, herunder udvide med support (elektronikværksted og undervisningslaboratorier) til de mange nye studerende som starter på vores to nye civingeniør bacheloruddannelser efter sommerferien inden for henholdsvis elektro- og computerteknologi. Desuden skal væksten understøttes i forskningsprojekter inden for fremtidens avancerede elektronik. Derfor søger vi en dynamisk og aktiv faglig leder med hands-on erfaring, som brænder for teknik og elektronik, og som har lyst til at være frontløber med hensyn til at stå i spidsen for at opbygge denne del af ECE området, som omfatter elektronikværksted og undervisningslaboratorier. Aktiviteter er allerede påbegyndt, men venter på dig, og skal på sigt vokse i takt med ECE området ambitiøse vækst.

Er du derfor elektroingeniør (eller lignende) eller en driftig elektroteknikker med nogle års erfaring, som ønsker et alsdigt arbejde med mange muligheder for faglige udfordringer og engagement i både studenterprojekter og forskningsprojekter, så kan vi tilbyde dig et spændende job, som du kan være med til at præge.

Forventet tiltrædelsesdato er hurtigst muligt.

Stillingen
Dine primære opgaver bliver derfor:

  • Deltagelse i opbygning og herefter varetagelse af den daglige drift samt vedligeholdelse af elektronikværkstedet og undervisningslaboratorierne.
  • Indgå i udvikling af studenterøvelser (både på kursus og projektniveau).
  • Supportere vores forskningslaboratorier med elektronikkonstruktioner og evt. mindre mekaniske konstruktioner samt instrument logistik og vedligeholdelse.
  • Indgå aktivt i forskningsprojekter, der kan spænde fra små konstruktionsopgaver til deltagelse i eksperimenter samt bidrag til publikationer.
  • På sigt påtage sig personaleansvar ved senere ansættelse af øvrigt fagligt og teknisk personale til elektronikværkstedet.
  • Mindre undervisnings- og vejledningsopgaver kan også indgå.

Din profil
Den ideelle profil, som vi ønsker, er:

  • Erfaren i elektronikudviklingsopgaver både gennem uddannelse samt jobs.
  • Praktisk begavet, selvstændig samt løsnings- og målorienteret.
  • Kan have mange forskelligartede opgaver i spil samtidigt.
  • Gerne have godt kendskab til undervisnings- og forskningsmiljøer.
  • Gerne erfaring med ledelse.
  • Imødekommende og venligsindet og god til samarbejde på tværs af kulturer og sprog.
  • Har gode dansk og engelsk kundskaber i skrift og tale.

Arbejdssted og ansættelsesområde  
Arbejdsstedet er Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N., og ansættelsesområdet er Aarhus Universitet med tilhørende institutioner.

Ansøgning
Vil du derfor gerne arbejde med engagerede unge mennesker under uddannelse og blive en del af et spirende forskningsmiljø med førende forskere fra hele verden, har vi det helt rette job til dig.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, og har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder for ECE området samt Viceinstitutleder Jens Kargaard Madsen (jkm@eng.au.dk).

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante organisation. 

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder