Skip to main content

Vores afdeling i Hillerød er i fuld gang med en række spændende og udfordrende HVAC-projekter. Da mange nye opgaver samtidig er på vej, søger vi snarest en erfaren og engageret VVS-ingeniør, der kan bidrage til at styrke den positive udvikling i vores travle VVS-team.

Har du mere end 3 års erfaring med projektering og tilsyn med HVAC-installationer og stærke kompetencer indenfor indeklima, ventilation, automatik og CTS-installationer, kan vi tilbyde dig et job med mange spændende arbejdsopgaver og konstant fokus på din faglige og personlige udvikling.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være...

  • projektering af HVAC-installationer
  • energidesign, energiberegninger og udarbejdelse af udbudsmateriale
  • koordinering af tværfaglige arbejdsopgaver i projekterne
  • fagtilsyn og projektstyring
  • indgå i projektstyringen

Vi forventer, at du fagligt

  • er uddannet VVS-ingeniør og gerne har baggrund i rådgiverbranchen
  • har interesse for og gerne erfaring med laboratorie- og hospitalsinstallationer
  • har erfaring med anlægs- og energidesign samt viden om lavenergianlæg
  • er en habil bruger af Revit, AutoCad og MS Office pakken

Vi forventer at du personligt

  • har personlig gennemslagskraft overfor kunder og kollegaer
  • har forretningsforståelse, diplomatisk sans og et godt humør
  • er logisk tænkende og fleksibel
  • er ansvarsbevidst og pligtopfyldende
  • er struktureret og selvstændig
  • er klar i din kommunikation og behersker dansk i skrift og tale
  • er nysgerrig og besidder lysten til at lære nyt

Vi tilbyder
Et åbent og uformelt arbejdsmiljø i en virksomhed med flad struktur. Vi lægger vægt på balancen mellem arbejde og privatliv - og har praktiseret social ansvarlighed længe før det blev moderne.

Vores medarbejdere bliver ofte hos os i mange år, og spørger man dem hvorfor, er svaret som regel,
at der hersker en særlig ånd og et godt kollegialt samvær.

Du får en ugentlig arbejdstid på 36 timer - fredag til kl. 13 - til en attraktiv løn inkl. pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Torben Stæhr på 2330 7887.

Send din ansøgning vedlagt relevante bilag via linket 'Ansøg'.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.