The job Erfaren vejingeniør has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

I afdelingen for Vej & Trafik søger vi en ny kollega til at arbejde med infrastruktur i Skanderborg Kommune.

Du bliver en del af vores anlægsteam, og sammen med dine nye kolleger skal du deltage i planlægningen af kommunens infrastruktur og være med til at anlægge nye veje.

Afdelingens opgaver
Vores fælles opgaver omfatter bl.a.:

  • vejplanlægning,
  • projektering og anlæg af veje, stier og byggemodninger,
  • drift og vedligehold
  • vejmyndighedsopgaver
  • kollektiv trafik

Skanderborg Kommunes trafikpolitik lægger stor vægt på fremkommelighed, cyklister og bløde trafikanter, mobilitet, trafiksikkerhed og borgerinddragelse.

Stillingen
Du skal primært beskæftige dig med at anlægge nye veje og deltage i planlægningen af infrastruktur. Du skal projektere, udbyde og føre tilsyn evt. ved hjælp af rådgivere. Du skal også være med til at udarbejde lokal-, struktur- og kommuneplaner samt andre trafikplanlægningsopgaver.

Herudover skal du:

  • gå i dialog med kommunens borgere - skriftligt som mundtligt - samt gennem borgermøder og arbejdsgrupper. Vores samarbejdsform er teamorganiseret og vores tætte relationer til vore samarbejdspartnere gør, at du skal påtage dig en projektlederrolle for nogle af de opgaver, hvor flere interessenter bidrager til løsningen.
  • bidrage til en god politisk betjening, bl.a. gennem professionelle sagsfremstillinger, notater m.m.

Om dig
Du er indstillet på at arbejde i en politisk ledet organisation. Det vil sige, at du kan finde løsninger, der er forankret i faglighed, hos politikere og borgere og som tager hensyn til økonomi og jura. Du skal således være i stand til at omsætte politiske visioner til resultater. I relationen Mennesker møder mennesker er det vigtigt, at du har lyst til at involvere borgerne i relevante opgaver og sætte din rolle i spil fx som projektfacilitator, projektleder eller sagkyndig.

  • Du er ingeniør eller har anden teknisk uddannelse med faglig viden inden for vejområdet. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling fra det private erhvervsliv eller fra anden offentlig organisation.
  • Du er god til at skabe relationer og er positiv, udadvendt og imødekommende i dit samarbejde med dine nærmeste kolleger, med eksterne interessenter og med kommunens borgere.
  • Du er nysgerrig og struktureret i din tilgang til arbejdet og du skal kunne prioritere dine opgaver i samarbejde med ledelse og team.
  • Du er en god købmand og kan balancere mellem faglighed og ekspedition af sager. Det vil sige, at du er løsningsorienteret og får afsluttet dine sager.
  • Du er interesseret i at afprøve og anvende nye metoder og teknologiske løsninger.
  • Du har erfaring med GIS, elektronisk journalisering og digitale arbejdsgange.
  • Det er et krav, at du har gyldigt kørekort.
  • Det er en fordel, hvis du selv kan projektere i AutoCad.
  • Det er også en fordel, hvis du er fortrolig med at arbejde i Vejman.dk.

Vi tilbyder
Der bor ca. 62.000 borgere i Skanderborg Kommune - som ligger i naturskønne omgivelser og som giver rig mulighed for friluftsaktiviteter - fx omkring Gudenaaen og Søhøjlandet.

Fra din første dag i Skanderborg Kommune støtter vi din personlige og professionelle udvikling. Du får din base i det nybyggede rådhus på Skanderborg Fælled i et åbent og energifyldt arbejdsmiljø. Stillingen er 37 timer pr. uge, med flextidsordning, sundhedsordning, restaurant og gratis parkering.

Ansættelsesstedet er Skanderborg Kommune og arbejdsstedet er Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Kontakt afdelingsleder for Vej og Trafik, Jens Peter Sørensen, på e-mail jpls@skanderborg.dk eller telefon 2328 2466, hvis du vil høre mere om stillingen.

Din ansøgning
Du skal søge stillingen online via "Ansøg" linket.

Ansøgningsfrist: 10/11-19
Vi afholder samtaler den 14/11-19

Stillingen søges besat med start den 1/1-20

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder