The job Erfaren Teknisk Tester, der brænder for testautomatisering og kvalitetssikring has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Den nye EU-toldlovgivning medfører væsentlige ændringer både for erhvervslivet og Toldstyrelsen. Hovedparten af den samlede IT-portefølje på toldområdet vil blive udskiftet. Det vil have stor betydning for den danske import og eksport og EU-forsendelser for det indre marked, for vores danske virksomheder og for vores kolleger i Toldstyrelsen.

Du bliver tilknyttet Toldprogrammet (EUTK), som er et af de største IT-transformationsprogrammer i Danmark.

Dine arbejdsopgaver
Som Teknisk Tester vil du få en bred og udfordrende opgaveportefølje, der spænder fra kvalitetssikring af sprint backlog til testautomatisering. Du bliver ansvarlig for at få forretningens krav testet og dette vil kræve, at du tilegner dig en dyb forståelse af forretningsområdet.

Stillingen vil give dig mulighed for at arbejde sammen med kolleger og leverandører med følgende opgaver:

  • Planlægge og gennemføre automatiseret test på unit/komponent, funktionel og accept niveau
  • Automatisere og vedligeholde regressionstest
  • Installere, konfigurere og vedligeholde værktøjer til testautomatisering og teststyring
  • Udarbejde og eksekvere testautomatiseringsscripts samt dokumentere testresultater
  • Sikre nødvendig testdækning ud fra risikobaseret testtilgang og testdesign teknikker
  • Sikre sporbarhed mellem krav, testcase og defects

Du vil indgå i et Scrum team, der selvstændigt specificerer og udvikler features til den samlede Toldløsning. I teamet udvikles der efter agile principper og der lægges vægt på et tæt samarbejde i teamet.

Din profil
Vi forestiller os, at du er en erfaren udvikler med et særligt interesseområde inden for testautomatisering og kvalitetssikring. Du har arbejdet med testautomatisering og kvalitetssikring i tre år eller mere og kan dokumentere din erfaring.

Du er vant til at arbejde i teams efter agile arbejdsmetoder og det er en fordel, hvis du har praktisk erfaring med DevOps og har erfaring med agil udvikling indenfor rammeværket SAFe.

Du er metodestærk indenfor test og har bredt kendskab til værktøjer til automatiseret testafvikling.

Du har kendskab flere af følgende værktøjer:

  • Java
  • HP ALM/QC
  • Scripting language’s
  • Jira
  • Cucumber
  • XRay
  • Azure DevOps

Du har erfaring med opsætning og/eller konfigurering af værktøjer til testautomatisering. Det er desuden en fordel men ikke et krav, hvis du er ISTQB certificeret som Advanced Technical Test Analyst eller tilsvarende.

Dit kontor
Du ansættes i kontoret Udvikling og Test EUTK med omkring 25 kolleger. Vi hjælper hinanden og arbejder tæt sammen for at øge kvaliteten i alt, hvad vi arbejder med. Der er en høj grad af fællesskabsfølelse og et godt samarbejde iblandt os.

Omgangstonen er uformel og du får nogle professionelle og kvalitetsbevidste kolleger. Vi lægger stor vægt på videndeling og læring og vi trives rigtig godt i vores arbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling og sparring og vi garanterer varierende og udfordrende arbejdsopgaver.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg jobbet” hurtigst muligt og senest den 15. oktober 2020.

Samtalerne vil foregå løbende, indtil vi har fundet den rette kandidat til jobbet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Test Manager Karin Bøgelund Jensen på telefon 72 37 51 95 eller kontorchef Jan Bolton på 72 37 56 38.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest og referencer. Der kan indgå en logisk analyse og en personanalyse i ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er Skatteministeriet med tilhørende institutioner og dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen 
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

​Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle IT-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende IT-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

​Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

​Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.