Skip to main content
The job Erfaren specialist til Spildevands- og Skybrudsprojekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Har du stor teknisk viden og erfaring med spildevands- og skybrudsprojekter, og er du motiveret af at bringe den i spil på tværs af projekter gennem godt samarbejde?

Som vores nye kollega og specialist i spildevands- og skybrudsprojekter får du en vigtig rolle i realiseringen af anlægsprojekter inden for området, herunder lednings- og bassinprojekter. Projekterne er centrale elementer i byens nuværende og fremtidige infrastruktur.  Det er derfor vigtigt, at vi planlægger og udfører vores projekter i den rigtige kvalitet og samtidig sikrer, at det efterfølgende er nemt at foretage drift og vedligehold af anlæggene. 

Dine nærmeste kolleger i Projektafdelingen er dygtige projektledere, byggeledere, fagtilsyn og specialister med forskellig teknisk viden og erfaring. Som projektdeltager vil du styrke vores viden om traditionelle spildevands- og skybrudsprojekter, og bidrage med teknisk sparring i vores projekter med fokus på planlægning, design, vurdering af bygbarheden og efter specifikt behov udføre tilsyn på projekterne.

Du vil:

  • Skitsere tekniske løsninger, som overholder vores kravspecifikation, og bidrage med din viden og erfaring ifm. sparring med projektledere og andre kolleger
  • Have en central teknisk rolle på flere projekter samtidig, fx ved at have ansvaret for en eller flere tekniske leverancer i et projekt, dog uden at have projektlederrollen
  • Sikre gode tekniske løsninger gennem sparring med og nysgerrige spørgsmål fra dine kolleger
  • Bidrage med kvalitetssikring af andres tekniske løsninger og projekter fx ved at vurdere bygbarheden af planlagte projekter og efter behov udføre tilsyn på igangværende projekter
  • Arbejde i en varieret mængde på forskellige projekter, afhængigt af behovet i det specifikke projekt
  • Arbejde struktureret med flere opgaver, og samtidig løse eventuelle akutte problemer på igangværende projekter ad hoc
  • Følge op på og bistå i den løbende forbedring af vores tekniske kravspecifikationer på spildevandsområdet
  • Have en særligt vigtig teknisk rolle på projekter hvor projektlederen ikke har faglig indsigt - blandt andet ved at forklare og uddybe dine overvejelser bag de tekniske løsninger
  • Udvikle dig personligt og fagligt inden for det tekniske felt med rør- og bassinløsninger i forskellige materialer

Som vores nye specialist bliver du en del af en sektion, hvor du får 26 dygtige kolleger, der er projektledere, byggeledere og specialister, som du kommer til at arbejde sammen med gennem forskellige projekter over tid. Sektionen indgår i afdelingen Projekt- og Byggeledelse, der tæller mere end 100 kolleger.

Vi tror på, at faglig sparring medvirker til, at udnytte vores viden og erfaring optimalt, så vi  opnår de bedste løsninger.

Den ideelle kandidat
Vi forventer, at du har over 10 års erfaring med spildevands- og skybrudsprojekter, og at du i den sammenhæng har haft en central teknisk rolle, hvor du har arbejdet efter normer og kravspecifikationer fx som specialist, entreprenør, fagansvarlig, projekteringsleder, rådgiver eller lign..

Gennem din erfaring har du opnået et bredt kendskab til tekniske forhold i spildevandsprojekter, herunder de forskellige forhold omkring materialevalg og udførelsesmetoder. I den sammenhæng vil det være en fordel, hvis du har erfaring med den praktiske udførelse af de tekniske løsninger særligt ift. beton og armering.

Dine personlige kvaliteter inkluderer, at du

  • Motiveres og drives af teknisk faglighed med afsæt i viden og fakta
  • Trives med at arbejde struktureret, men også forstår vigtigheden af at løse pludselige tekniske problemer ifm. igangværende projekter
  • Sætter pris på det gode samarbejde ift. at planlægge og løse opgaver inden for de projektspecifikke rammer i dialog med projektlederen
  • Trives med at arbejde i en dynamisk og udviklingsorienteret sektion, hvor godt humør er en del af hverdagen
  • Kan formidle teknisk komplicerede budskaber på en let forståelig måde
  • Har evnen til at opbygge og vedligeholde relationer ved at være konstruktiv og konkret omkring eventuelle udfordringer
  • Har sans for deltaljer og blik for forbedringsmuligheder

IT er et naturligt arbejdsredskab for dig, og vi forventer, at du er en rutineret bruger af MS Office-pakken og har nemt ved at lære at bruge nye IT-systemer.

Det er desuden et krav, at du har gyldigt kørekort til personbil, kategori B.

Bliv en del af en større udvikling
HOFORs vision er at skabe bæredygtige byer, og byerne står over for store udfordringer, bl.a. fordi det regner mere og oftere. Vi realiserer bl.a. visionen ved at investere massivt i skybrudssikring. I de kommende år gennemfører vi adskillige anlægsprojekter i Storkøbenhavn, som skal  minimere risikoen for oversvømmelser af byerne.

Derfor er dit arbejde en del af en større udvikling.

Du kan læse om nogle af vores projekter her hofor.dk/baeredygtige-byer/

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Sune F. Larsen på telefon 2795 4680.

Ansøgningsfristen er den 1. september 2019. 

Forventet ansættelse pr. 1. november 2019.

Ansøgninger modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.