The job Erfaren projektleder til vedvarende energiprojekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

PlanEnergi søger erfaren projektleder til vedvarende energiprojekter inden for fjernvarme

Har du lyst til at være med til at omstille Danmark til vedvarende energi med nyskabende vedvarende energiprojekter, så har PlanEnergi et spændende job til dig.

PlanEnergi er et rådgivende ingeniørfirma med 40 dedikerede medarbejdere, som i dag arbejder med fremtidens energiløsninger. Det gør vi som fast rådgiver for en række af Danmarks mest fremsynede fjernvarmeværker og i en række danske og EU finansierede udviklingsprojekter, hvor danske fjernvarmeløsninger formidles, og nye fjernvarmeløsninger udvikles. Vi har bl.a. været de første med solvarme til fjernvarme, og nu er vi blandt de førende med store varmepumpeløsninger til fjernvarme. Inden for store termiske varmelagre til fjernvarme er vi et af de førende firmaer i verden.

Vi arbejder aktivt med udvikling og etablering af bl.a. sæsonvarmelagre, store solvarmeanlæg, biomasseanlæg og optimering af fjernvarmenet. I øjeblikket har vi særligt travlt med en række anlægsprojekter, hvor der skal etableres varmepumper på fjernvarmeværker rundt i landet.

Har du erfaring med projektering og projektledelse af anlægsprojekter indenfor fjernvarme- eller energibranchen, og vil du være med til at udvikle, etablere og styre projekterne fra første idé til nøglefærdigt anlæg? Arbejder du omhyggeligt, proaktivt, til tiden og er god til at kommunikere med kunder og kolleger? Har du lyst til at bidrage til den grønne omstilling i Danmark, og har du den rette faglige baggrund og erfaring? Så er det dig vi søger.

Jobbet
Du kommer til at arbejde med udvikling og ledelse af anlægsprojekter med mange interessenter, og vil således få en stor kontaktflade, internt og eksternt. Du får ejerskab af projekterne fra idefasen til nøglefærdigt projekt, hvor du er den gennemgående kontaktperson for fjernvarmeværket, myndighederne, entreprenører og kolleger. Den interne koordinering og sparring sker på tværs af PlanEnergis tre kontorer (København, Aarhus og Skørping) i mindre teams, der arbejder med tilsvarende anlægsprojekter. Udover projektledelse vil du også komme til at deltage i udviklings- og formidlingsprojekter, som er en del af arbejdet med PlanEnergis mission og vision.

Eksempler på arbejds- og ansvarsområder

  • Udarbejdelse af beslutningsgrundlag og aftaler med fjernvarmeværker
  • Koordinering af myndighedsbehandling for anlægsetablering
  • Deltagelse i udarbejdelse af udbud og kontrakter
  • Tilsyn, byggeledelse og afleveringsforretning
  • Projektledelse internt såvel eksternt
  • Deltagelse i udviklingsprojekter samt i relevante konferencer og workshops med henblik på faglig udvikling og formidling af viden

Om dig

  • Teknisk baggrund som ingeniør, maskinmester eller tilsvarende 
  • Kan levere resultater af høj faglig kvalitet til den aftalte tid
  • Har en selvstændig og systematisk arbejdsform og minimum 3 års dokumenteret erfaring som projekt- eller byggeleder 
  • Trives med og evner at styre flere sideløbende projekter i en travl hverdag
  • Er en stærk kommunikatør i skrift og tale på dansk, engelsk og måske også tysk
  • Du har et godt netværk indenfor energiområdet og gerne fra fjernvarmebranchen

Vi kan tilbyde dig

  • Deltagelse i spændende og nyskabende projekter inden for vedvarende energi 
  • At være en del af et fagligt erfarent team i et mindre rådgivende ingeniørfirma med flad ledelsesstruktur
  • Frihed til at planlægge og styre eget arbejde 
  • Store faglige udfordringer i en proaktiv og fremsynet virksomhed
  • En god grundløn, pensionsordning i DIP samt mulighed for overskudsdeling
  • Arbejdssted: Primært København med mulighed for hjemmearbejdsdage

Har du yderligere spørgsmål til jobbet, så kontakt Daniel Trier (tlf. 2517 0400) eller Christian Carlsen (tlf. 2282 6708).

Ansøgningen sendes via "Ansøg" linket senest søndag den 17. februar 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder