The job Erfaren projektleder til LEAN opgaver og ledelsesbetjening (Barselsvikariat) has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Ser du hullerne og forbedringspotentialerne i arbejdsgange og processer? Tager du naturligt teten og skaber en tydelig vej til forandringer?

Som projektleder får du, sammen med gode kolleger i leangruppen, ansvaret for at drive afdelingens leanarbejde fremad. Det indebærer alt fra langsigtet planlægning og prioritering af opgaver, til konkrete procesforbedringer eller systemisk problemløsning. Du får en stor kontaktflade på tværs af afdelingen og resten af HOFOR, da planafdelingen varetager mange strategisk vigtige og tværgående opgaver.  

Udover arbejdet med forandringsprocesser og forbedringer ift. leanarbejdet får du også en aktiv rolle i samarbejdet med ledelsen, hvor du får ansvar for at håndtere en række løbende opgaver indenfor ledelsesbetjening. Du vil både hjælpe med at planlægge, facilitere, koordinere og gennemføre arbejdsopgaver i samarbejde med og for ledelsen, som fx. processen omkring at udarbejde det årlige strategiske afsæt i kraft af fokusplanen. 

Dine primære arbejdsopgaver bliver, at:

  • Udpege og arbejde med forbedringsforslag og forandringsprocesser sammen med planafdelingens leangruppe.
  • Levere skarpe og gennemarbejdede indstillinger og beslutningsoplæg omkring forbedring til ledelsen, så forandringerne forankres.
  • Planlægge og facilitere værdistrømsanalyser, workshops og forandringsprocesser for både kolleger og ledere.
  • Planlægge og koordinere længerevarende opgaver, som kræver input fra mange parter.
  • Kommunikere og præsentere klart og tydeligt, gerne med afsæt i grafisk facilitering og hjælp fra illustrationer, så formidling bliver mere en blot tekst og ord. 

Du bliver en del af teamet Udvikling & Investering i sektionen Regn & Spildevand, der består af 35 dygtige og engagerede kolleger med forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Sektionen indgår i planafdelingen, som analyserer og planlægger projekter inden for vandforsyning, spildevandsforsyning og klimatilpasning. Afdelingen består af mere end 75 planlæggere og specialister. Du bliver derfor en del af et stærkt fagligt vidensmiljø med mange kompetente og erfarne kolleger, der alle arbejder for at skabe bæredygtige byer i hovedstadsområdet.

Stillingen er et barselsvikariat på 9 måneder. 

Selvkørende og initiativrig projektleder med stærke evner indenfor facilitering og kommunikation
Vi forventer, at du har erfaring inden for projekt-, proces- og/eller forandringsledelse, og at du har evnen til hurtigt at sætte dig ind i komplekse processer og forstå dine kollegers og lederes udfordringer og behov. Du har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner, og du kan koordinere og bringe vigtige samarbejdspartnere og kolleger i spil, for at sikre gennemarbejde processer og forbedringer.

Du har en relevant længerevarende uddannelse og gerne erfaring fra lignende stillinger indenfor LEAN, forandringsledelse eller procesarbejde. Vi forventer, at du er fortrolig med de gængse LEAN værktøjer, og er trænet i projekt-, proces- og/eller forandringsledelse.

Du forstår, hvornår du bør tage styringen og lede arbejdet, og hvornår din opgave er at bistå og vejlede, og du tør anvende dine kreative idéer i samarbejdet med kolleger og ledere. 

Virksomhedssproget er dansk, og det er derfor et krav, at du kan kommunikere flydende mundtligt og skriftligt på dansk. 

Bliv en del af en større udvikling
Det er HOFORs vision at skabe bæredygtige byer. Det betyder, at vi finder holdbare løsninger, der gør, at man også kan bo i byerne både nu og om 100 år. 

Det regner mere og oftere, og vi har allerede gennemført adskillige skybrudssikringsprojekter i byerne. I de kommende år bliver der fortsat investeret i at minimere risikoen for oversvømmelser, og samtidig gennemfører vi mange projekter for at vedligeholde vores eksisterende kloaknet. 

Derfor bliver du en del af en større udvikling. 

Læs mere om vores vision om at skabe bæredygtige byer, herunder klimatilpasning, på https://www.hofor.dk/baeredygtige-byer/

Klar til at ansøge?
Har du konkrete spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for Udvikling- & Investering, Peter Nøhr på telefon 2795 4445.

Ansøgningsfristen er den 26. juni 2020. 

Vi forventer løbende at afholde ansættelsessamtaler, og opfordrer dig derfor til at sende din ansøgning hurtigst muligt. 

Forventet ansættelse snarest muligt

Ansøgning modtages kun gennem vores online rekrutteringssystem. Klik på ”Ansøg”.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.