The job Erfaren projekt- og porteføljecontroller has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Erfaren projekt- og porteføljecontroller til Teknik- og miljøforvaltningen 

Vi søger en erfaren projekt- og porteføljecontroller med gode styringskompetencer og kendskab til anlægsområdet.

Der er tryk på udviklingen i København. Byen skal matche fremtidens klimaudfordringer, kombinere livskvalitet i det nære og udsyn til verden og samtidig rumme et støt stigende antal københavnere med alsidige forventninger til kommunen. Teknik- og Miljøforvaltningen er i konstant udvikling, og vores arbejde får stor både politisk og mediemæssig opmærksomhed.

Stillingen er placeret i Byens Fysik, der er en central aktør. Vi tager os af de fysiske forandringer i byen, og det er vores ambition at skabe verdens bedste storbymiljø og et unikt byliv i København. Vi koordinerer de mange bygge- og byfornyelsesprojekter i København for at skabe en sammenhængende drift af byens arealer og infrastruktur. Vi sørger også for den fremtidige klimasikring af København.

Erfaren og ansvarsbevidst projekt- og porteføljecontroller
Som projekt- og porteføljecontroller har du ansvaret for opfølgning og styring af anlægsporteføljen. Du agerer i tæt samspil med vicedirektøren, chefer og projektledere, der ser anlægsprojekterne som afgørende for at indfri forvaltningens ambitioner for byen og organisationen. Derfor søger vi en projekt- og porteføljecontroller med solid erfaring fra en lignende stilling, eller som har en relevant akademisk baggrund. Du har lyst til at arbejde med anlægsprojekter, og det er en fordel, hvis du har erfaring fra kommunale organisationer og kendskab til bygge- og anlægsbranchen.

Dine opgaver

  • Du indgår i den månedlige- og kvartalsvise budgetopfølgning på Byens Fysiks anlægsprojekter
  • Du yder service, support og sparring til projektledere og chefer i hele projektets levetid
  • Du skal supportere projektledere i brugen af vores projektstyringsværktøj, Primavera
  • Du udarbejder og udvikle vores projektrapportering og ledelsesinformation
  • Du skal også bidrage til optimering af vores opfølgningsprocesser

Som vores nye projekt- og porteføljecontroller trives du med at være opsøgende og udadvendt, da en stor del af arbejdet er kontakt og rådgivning til vores kunder, projektledere og enhedschefer.

For at løse opgaverne er det målet, at du på kort sigt bliver superbruger af vores projekt- og porteføljestyringsværktøj, Primavera. Det er derfor en fordel, hvis du allerede kender Primavera og Københavns Kommunes økonomisystem, Kvantum (SAP). Derudover har du lyst til at arbejde med værktøjsunderstøttede projektprocesser.

Hvad får du til gengæld?
Vi tilbyder et spændende job med faglige udfordringer i et positivt og fagligt stærkt arbejdsmiljø med gode muligheder for kollegial og ledelsesmæssig sparring og en uhøjtidelig omgangstone.

Du har mulighed for at præge både stillingens indhold og udviklingen i Byens Fysik, da dit bidrag er med til at optimere økonomistyringen og udvikle datagrundlaget til ledelsen.

Om afdelingen
Byens Fysik er ét af fire serviceområder i Teknik- og Miljøforvaltningen i København og består af ca. 300 medarbejdere.

Du bliver en del af sekretariatet for økonomi-, portefølje- og kontraktstyring, der betjener vicedirektøren og tre centre i Byens Fysik. Med dig som vores nye kollega er vi 23 medarbejdere, fordelt på fire teams. Teamet, du indgår i, består af fem medarbejdere, og du vil sammen med en kollega få ansvaret for udvalgte enheders projektportefølje.

Ansættelsesforhold
Løn forhandler vi med afsæt i dine kvalifikationer og i henhold til gældende overenskomst med den faglige organisation. Arbejdsugen er på 37 timer inkl. frokost.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen,, kan du kontakte Josephine Monrad på 2159 1999.

Du kan læse mere om Københavns kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen og Byens Fysik på www.kk.dk og www.kk.dk/tmf

Søg via nedenstående link senest søndag den 11. august 2019

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag den 16. august 2019.

Om Teknik- og Miljøforvaltningen
Forvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv, blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Teknik- og Miljøforvaltningen, der står for renholdelsen, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker, foretager parkeringskontrol og driver de københavnske kirkegårde. Vi beskæftiger ca. 2.050 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 3 mia. kr. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder