The job Erfaren og visionær driftschef til Bygningsafdeling has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Erfaren og visionær driftschef til Bygningsafdelingen, Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse

Har du drive og mod på at stå i spidsen for alle sygehusets byggeprojekter? At sikre afdelingens daglige udvikling og drift samt varetage det ledelsesmæssige og faglige ansvar for afdelingens personalegruppe? Så er det dig vi søger, som vores nye driftschef til Bygningsafdelingen.

Du vil få det overordnede ansvar for Bygningsafdelingen. Vi søger derfor en driftschef med erfaring inden for Facility management, administration, ledelse og ikke mindst specifik erfaring med drift og vedligeholdelse af sygehuse.

Er du vores nye driftschef?
Vi ønsker stillingen besat med en driftschef, som har en reflekterende og løsningsorienteret tilgang til forandringsledelse og forbedringsarbejde.

Du skal kunne sætte rammerne og retningen for afdelingen med faglig og personlig udvikling i medarbejdergrupperne. Desuden håber vi, at du er visionær for så vidt angår samspil på tværs af funktioner, forløb og faggrupper.

Vi søger en udviklingsorienteret driftschef med en synlig og udadvendt ledelsesstil og gennemslagskraft i ledelsesmæssige forhold, der via dialog og samarbejde formår at skabe lydhørhed og få accept af sine beslutninger.

Som leder skal du praktisere en anerkendende og konsekvent ledelsesstil, og motiveres af udsigten til at stå i spidsen for afdelingen i både fagligt udfordrende og berigende situationer. Du skal i samspil med afdelingen sikre afdelingens drift og det stabile ledelsesmæssige og faglige ansvar for personalegruppen, samt kontinuerligt styrke afdelingens gode arbejdsmiljø.

Vi ønsker os en driftschef, som kan kommunikere på et højt niveau, har erfaring og lyst til at arbejde med procesoptimering, og som kan navigere i et bredt felt af interessenter og samarbejdspartnere både internt og eksternt.

Din baggrund
Vi ser gerne, at du har erfaring på området, og er uddannet som enten ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør eller lignende - gerne suppleret med en administrativ og/eller ledelsesfaglig efteruddannelse.

Relevant ledelseserfaring og uddannelse vil blive prioriteret. Der tilbydes den rette kandidat en Master i Ledelse.

Vores afdeling
Bygningsafdelingen varetager drift og vedligehold af alle sygehusets bygninger og tekniske installationer samt ledelse af bygge- og vedligeholdelsesprojekter på de tre sygehuse, herunder udbud og indkøb af håndværker- og rådgivningsydelser. Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse består af en bygningsmasse på ca. 210.000 brutto-m2 og budgetrammen udgør p.t. kr. 45 mio.

Bygningsafdelingen består p.t. af 60 medarbejdere, som foruden mellemledergruppe og en administration, er organiseret i en reparatør-gruppe, en elektriker-gruppe, en bygnings håndværker-gruppe og en tømrer-gruppe.

Du vil blive en del af et ledelsesteam på et sygehus med en ambition om at være i front og en del af en arbejdsplads, hvor der er højt til loftet, og hvor indsats og resultater anerkendes.

Vi arbejder på tværs
Dine kontaktflader vil, foruden de interne samarbejdsrelationer på NSR sygehuse, indbefatte mange eksterne samarbejdspartnere i Region Sjællands øvrige driftsafdelinger, andre offentlige myndigheder og forsyningsselskaber, såvel som rådgivere og leverandører for diverse bygge- og anlægsopgaver.

Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.

Hovedtjenestested vil være på Slagelse Sygehus med andet tjenestested på Næstved Sygehus og Ringsted Sygehus.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sygehusdirektør Vagn Bach, vba@regionsjaelland.dk, 3070 8824.

Du bedes uploade din motiverede ansøgning og cv på nedenstående link.

Ansøgningsfrist 10.06.18

Ansættelsessamtaler 13. og 20.06.18. Mellem 1. og 2. samtale skal de udvalgte kandidater gennemføre en test, ligesom der vil blive indhentet referencer fra ledere, kolleger og medarbejdere efter nærmere aftale med den enkelte kandidat.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder