The job Erfaren og fagligt stærk kollega til Trafik has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vil du være med til at fortsætte udviklingen af de trafikale løsninger i Herlev og være en del af en veldrevet kommune i vækst, er vi lige stedet. 
 
Vi har ambitioner med fokus på borgere, civilsamfund og erhvervsliv. Herlev er midt i en markant forandring med bl.a. byudvikling omkring letbanen og udvikling af kommunens erhvervskvarter. 
Der vil i de kommende år blive gennemført en række store bygge- og anlægsprojekter, som alle vil få væsentlig indflydelse på trafikforholdene, bl.a.: 

  • Letbane-projektet, som vil påvirke trafikken i Herlev frem til åbningen i 2025.
  • Færdiggørelse af udbygning på Herlev Hospital
  • Etablering af ny stitunnel under S-banen
  • Ombygning af Gl. Klausdalsbrovej.

Derudover har teamet mange drift- og planlægningsopgaver, som løses i tæt samarbejde med andre enheder i kommunen - som f.eks. Serviceafdeling, Planteam og Center for Ejendom og Intern service.
 
Om trafikteamet
Trafikteamet er en del af Center for Teknik og Miljø og består af 7 engagerede og kompetente ingeniører, både erfarne og nyuddannede.
I Trafikteamet har vi mange bolde i luften. Teamet er en enhed, som bruger sine mange og brede kompetencer til at løse både små og store udfordringer på en positiv og konstruktiv måde.

Om dig
Du trives i et miljø med højt tempo og plads til nye ideer. Du kender trafikområdet, og skal som en del af trafikteamet skabe resultater.
Du skal bidrage med løsning af de mange myndighedsopgaver i teamet, men vil også få egne ansvarsområdet som f.eks. parkering, cykeltrafik eller lignende. Som dine nye kolleger skal du gennemføre mindre anlægsprojekter fra start til slut.
 
Vi forventer, at du har følgende kvalifikationer: 

  • Du har en relevant videregående uddannelse
  • Du er fagligt stærk indenfor trafikområdet, og har stor rutine og erfaring med sagsbehandling indenfor området
  • Du har gode kommunikative evner i både skrift og tale, og det forventes, at du kan kommunikere med både borgere, entreprenører, virksomheder og politikere
  • Du er resultatorienteret, systematisk, god til at skabe fremdrift og afslutte sager og projekter
  • Du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
  • Du kan bidrage til den positive stemning med god energi

Om Center for Teknik og Miljø
Center for Teknik og Miljø er et af otte centre/stabe i Herlev Kommune, og varetager myndigheds- og driftsopgaver samt projekter indenfor miljø, jord, affald, vand, byggeri, GIS og geodata, trafik, parker, natur og vandløb samt renholdelse og serviceopgaver. I centeret er vi en centerchef og 28 medarbejdere på rådhuset og 25 medarbejdere uden for rådhuset.

I en dynamisk og ofte travl hverdag har vi en uhøjtidelig omgangstone. Vi har stor åbenhed, og er gode til at sparre og dele viden med hinanden – både i centeret og på tværs af organisationen.
Centeret har et stærkt socialt sammenhold, hvor en trivselsgruppe sætter anerkendelse på dagsordenen, og planlægger forskellige sociale arrangementer hen over året.
 
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Lønnen aftales efter principperne om Ny løn.
Stillingen er til besættelse pr. 1. april 2019.
 
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist er fredag 1. februar 2019 kl. 08.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 7. februar 2019. Evt. 2. samtale forventes afholdt mandag 18. februar 2019.
 
Få mere at vide
Du kan læse mere om kommunen på www.herlev.dk . Du er meget velkommen til at kontakte teamleder Helle Lagersted Jørgensen på 4452 6346 eller helle.lagersted.jorgensen@herlev.dk.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder