The job Erfaren konstruktionsingeniør til spændende projekter has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Hos os får du ansvaret for dine egne projekter, bliver mentor for yngre kollegaer og ikke mindst, så bliver du en del af et utrolig stærkt socialt miljø – hvor den uformelle og ligefremme tone præger teamet og arbejdskulturen.

Alsidig hverdag med spændende opgaver

Vi søger konstruktionsingeniører til både Kolding og Odense kontoret, hvor du bliver en del af et team på 8 konstruktionsingeniører. Det faglige niveau er højt i vores team, og sparring med de øvrige KON-afdelinger i landet giver os endnu flere kræfter. Du vil også opleve, hvordan den integrerede rådgivning for alvor er slået igennem, og hvordan hvert team indeholder både arkitekter og ingeniører i tæt samarbejde.

I denne stilling vil du blive en del af et lokalt kontor, men også en del af et internationalt firma med en stor faglig spændvidde, hvor arbejdsformen er baseret på tæt samarbejde på tværs af fagområder, og hvor der er gode muligheder for både personlig og faglig udvikling.

Du er faglig dygtig, brænder for faget og har det drive, der kræves i vores firma, hvor ansvaret og beføjelserne er fordelt decentralt og helt ude på projekterne. For os er det allervigtigste, at vi leverer det projekt kunden efterspørger, og at alle projektmedarbejdere deltager i den tværfaglige dialog. Du får ansvar for projektering af bærende konstruktioner, og fagtilsyn, inden for såvel nybyggeri og renovering.

Konstruktionsingeniør med gå-på-mod og lyst til faglig udvikling

Du er uddannet konstruktionsingeniør og har +5 års erfaring med projektering og ledelse af projekter inden for bærende konstruktioner. Du har prøvet konstruktionsfaget fra rådgiversiden og meget gerne fra entreprenørsiden og er vant til at sidde med større, komplekse projekter.  

Du er struktureret i dit arbejde og går til projekterne på denne måde og har evnen til at gennemskue det statiske princip i eksisterende konstruktioner. Da der er meget kommunikation i jobbet (dialog med kunder, dialog med kollegaer, arbejdsbeskrivelser m.m.) er det vigtigt, at du formulerer dig klart og præcist i skrift og tale.

Er du certificeret konstruktionsingeniør vægter det positivt. Der vil være mulighed for at blive certificeret som en del af din ansættelse hos Sweco.

Sweco – den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen – fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.

Kontaktinformation

Kontakt Afdelingsleder Kristian Sørensen, Kolding på telefon 5372 1366 eller Per Svop, Odense på tlf.: 5372 1102 hvis du vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads. Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 18. december 2020. Vær venligst opmærksom på at vi løbende indkalder til samtaler.

Sweco plans and designs tomorrow’s communities and cities. Our work produces sustainable buildings, efficient infrastructure and access to electricity and clean water. With 17,000 employees in Europe, we offer our customers the right expertise for every situation. We carry out projects in 70 countries annually throughout the world. Sweco is Europe’s leading engineering and architecture consultancy, with sales of approximately SEK 20.6 billion (EUR 1.9 billion). The company is listed on Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.