Skip to main content

Spændende og udfordrende job i førende international vækstvirksomhed inden for datakommunikationsprodukter 

Du får et varierende og udfordrende job hos vores kunde Danelec Marine med design 
af elektronik til marineindustrien i samarbejde med et team af hardware og software udviklere. Der er tale om meget forskelligartede problematikker, hvor der stilles store krav til bl.a. temperaturområde, EMC/EMI, holdbarhed og performance. Danelec Marine er i færd med at designe en ny generation af kerneprodukterne, hvilket du i høj grad vil blive involveret i.

Danelec Marine er den førende leverandør i verden af datakommunikationsløsninger til marineindustrien, især hvad angår Voyage Data Recorders (black box til skibe) og virksomheden står stærkt med navigations-/søkort produktet ECDIS. Desuden har de udviklet det banebrydende IoT/Big Data produkt DanelecConnect.

Hos Danelec Marine arbejder de fortrinsvis med 'state-of-the-art' teknologier, hvoraf du sikkert har erfaring med de fleste:

  • ARM processorer - fx. NXP LS1012A og LS1023A
  • High speed RAM design - DDR3L, DDR4
  • Ethernet controllers and switches
  • High speed communication - SERDES, PCI express, SATA
  • Intel based COM modules - COM Express
  • PCB design and layout - OrCAD, Allegro
  • SMPS - low power DC/DC converters
  • Analog design - for example audio interfaces
  • HF - for example wireless LAN
  • Type approval - EMC/EMI etc. 

Faglige kvalifikationer
Du er uddannet ingeniør og har en del års erfaring med hardware design indenfor digital/analog elektronik og microprocessorer. Det er vigtigt, at du har forståelse for de krav, der stilles i forbindelse med typegodkendelser, EMC/EMI tests o.l. samt at du er vant til at håndtere hele hardware udviklingsprocessen.

Endvidere er du god til skriftligt og mundtligt engelsk, da der arbejdes med udenlandske kunder og leverandører.

Personlige egenskaber
Du er grundig og systematisk i dit arbejde samt evner hurtigt at sætte dig ind i nye problematikker. Desuden lægges der vægt på, at du har meget faglig professionel indstilling, gode samarbejdsevner og en god portion idérigdom.

Du bliver motiveret af det alsidige arbejde i en mindre vækstvirksomhed, hvor der indimellem stilles krav til fleksibilitet.

Du tilbydes
En udfordrende og indflydelsesrig stilling i en spændende international virksomhed, som har stor succes, en solid økonomi og som nyder stor respekt inden for deres niche. Du får stor lydhørhed over for dine ideer, mulighed for at præge dit område inden for hardwareudvikling - og du får gode vilkår for din personlige og faglige udvikling.  

Dine kommende kollegaer er passionerede og stolte af, at deres produkter inden for datakommunikation i høj grad præger udviklingen i marineindustrien, og at virksomhedens udstyr er installeret på en overvejende del af krydstogt- og fragtskibe over hele verden.   

Her er en uformel omgangstone, og kulturen er præget af professionel faglighed, fleksibelt arbejdsmiljø og høj grad af selvstændighed. Desuden tilbydes gode løn- og personaleforhold, herunder 6 ugers ferie samt bonus og pensionsordning.

Om virksomheden
Vores kunde Danelec Marine A/S er en globalt orienteret danskejet teknologivirksomhed med højt anerkendte produkter til maritime formål. Virksomheden har en sund økonomi, er beliggende i Birkerød og beskæftiger lige nu 30 medarbejdere i Danmark, samt ca. 15 medarbejdere i Kina, Singapore, Rusland og Polen. For yderligere information, se danelec-marine.com

Interesseret?
Vi i Bloom ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamenspapirer snarest muligt, idet vi løbende vurderer ansøgninger.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder