The job Erfaren Broingeniør has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Erfaren Broingeniør - Renovering og Tilsyn

Er du klar til nye udfordringer, og trives du med en høj grad af selvstændigt ansvar og råderum? Har du så også samtidig en skarp interesse i reparation og vedligehold, så kan du meget vel være den nye kollega, vi søger til vores broafdeling i Ørestaden.

Selvstændige opgaver og tæt kundekontakt
Vi arbejder med renovering i hoved- og totalentreprise, og vi har flere spændende nye projekter på vej - derfor søger vi endnu en dygtig kollega med erfaring inden for renovering, tilsyn, brovedligeholdelse og projektledelse.

Du bliver en del af afdelingen Bridges & Tunnels, hvor vi løser opgaver for alle broejere og i alle faser af konstruktionernes levetid. Samarbejdet i afdelingen er godt og tæt, og du får en høj grad af selvstændighed og ansvar i dine opgaver samtidig med en høj grad af fleksibilitet og råderum.

Du kommer til at arbejde ud fra vores kontor i Ørestaden, men du har fagkolleger i Odense og Århus, som du også samarbejder med på nogle af dine opgaver. Det faglige samarbejde er stærkt, og du kommer til at få nogle meget dygtige kolleger særligt på tværs af hele landet men også internationalt.

Dine hovedopgaver vil være:

  • Renovering og brovedligehold
  • Tilsyn
  • Asset management
  • Kundekontakt og projektledelse

Dine opgaver vil være varierende i størrelse, men du følger projektet fra start til slut, og har mulighed for at sætte dit eget præg på opgaverne. Du får kontakten til alle parter: Entreprenør, kunde og dine kolleger, der assisterer dig ved større opgaver.

Bred vifte af opgaver 
Du er ingeniør og har god erfaring med reparation og brovedligehold, omisoleringsopgaver og erfaring med lignende projektopgaver - gerne for offentlige kunder.

En stor del af jobbet vil være selvstændig opfølgning på de mange forskelligartede opgaver, du har i porteføljen - det er derfor essentielt, at du trives med mange bolde i luften - og kan lide at opbygge og vedligeholde kontakten til eksisterende og nye kunder.

Sweco - den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise
Hos Sweco er fremtiden ikke langt væk. Vi former den her og nu og sørger for, at alt, hvad samfundet har brug for, bliver en naturlig del af morgendagen - fra rent vand og varme boliger til effektiv transport og moderne hospitaler. Succes forudsætter et tæt samarbejde med vores kunder og en dyb forståelse for deres behov. Imødekommende og engagerede medarbejdere er kernen i vores forretning, og vi rådgiver dagligt vores kunder i udfordrende projekter. Hos Sweco er det ikke kun en mulighed, at du udvikler din ekspertise – det er en forventning.  

Kontaktinformation
Kontakt afdelingsleder Morten Leger Larsen på telefon 2723 6608/ mail: mortenleger.larsen@sweco.dk, eller Teamleder William Rosengaard på telefon 4348 6408/ mail:william.rosengaard@sweco.dk , hvis du gerne vil vide mere om stillingen eller Sweco som arbejdsplads.

Brug linket for at sende din ansøgning med relevante dokumenter i dag eller senest d. 16. juni 2019.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder