The job Er du vores nye robotics udvikler? has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for at arbejde med automatisering af processer og arbejdsgange, og har du lyst til at arbejde med den nyeste teknologi indenfor software robotics? Kunne du tænke dig at indgå i et agilt full-stack team der udvikler robotics, BPM og AI automatiseringsløsninger til hele Skatteforvaltningen? Vi søger robotics udviklere i Procesautomatisering.

Fagdirektørområdet Data og Analyse spiller en central rolle i den strategiske udvikling af vores nye Skatteforvaltning. Vi arbejder med fremtiden indenfor robotics, BPM, AI, big data og machine learning. Du kommer til at spille en aktiv rolle i at fremtidssikre Skatteforvaltningen med udviklingen af avanceret procesautomatisering. 

Din rolle som robotics udvikler
Du vil blive en del af kontoret Procesautomatisering som udgør kompetencecenter for digital procesautomatisering i Skatteforvaltningen og som pt. består af 20 medarbejdere. Du vil indgå i et af vores agile full-stack automatiserings teams. Hvert team består af et godt mix af robotics udviklere, data scientist, og proceskonsulenter, der leverer værdi i en fast kadence (2 ugers sprint) og der anvendes Jira/Confluence til at værktøjsunderstøtte dette. Leverancerne spænder over rene RPA-løsninger til mere avanceret automatisering, hvor RPA kombineres med kunstig intelligens (AI) og BPM-workflows, mhp. at automatisere en stadigt større del af de administrative arbejdsgange.

Som robotics udvikler i Procesautomatisering skal du bl.a. arbejde med at:

  • Udvikle RPA løsninger på baggrund af procesdokumentation (PDD) og udvikle procesmoduler, som anvendes på tværs af løsninger. Vi har meget fokus på at udvikle genanvendelige moduler, som kan anvendes på tværs af processer for at nedbringe udviklingstid og sikre en stabil driftssituation;
  • Visitere projekter og indgå i foranalyser for at vurdere automatiserings-egnethed og bidrage med estimater og løsningsdesign;
  • Være en del af et fast Scrum team med hvad det indebærer af daglige stand-ups, produkt-nedbrydninger, sprint planlægning osv;
  • Holde dig opdateret på nye teknologier og metoder via Community of Practice.

 

Vores løsninger skal understøtte et af de mest komplekse it-landskaber i Danmark. Ikke alene er systemerne store, internt afhængige og samfundskritiske, de skal også udvikles og vedligeholdes mens de kører. 

Hvem er du?
Du trives med at arbejde med komplekse emner, har en struktureret og disciplinær tilgang til udvikling. Du ser værdien i at arbejde i faste teams og er en holdspiller af natur. Du er nysgerrig på dit felt og du bidrager aktivt i faglige dialoger, så vi som enhed kontinuerligt løfter vores evne til at levere værdi. Du har øje for værdiskabelsen og fagstyrelsen i den anden ende, som står til at blive aflastet i tunge processer af de robotter du udvikler.    

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Er uddannet inden for IT- eller har en anden teknisk uddannelse, hvor du har fået erfaring med programmering, fx datamatiker, cand.it el. lignende. Alternativt har du tidligere arbejdet med procesautomatisering i en professionel kontekst;
  • Har kendskab til Blue Prism, da det vil være værktøjet du kommer til at udvikle RPA løsninger i. Alternativt har du erfaring med andre RPA-værktøjer el. objektorienteret programmering og forstår værdien i at udvikle skalerbare automatiseringsløsninger hvor genanvendelighed og stabil drift er i fokus;
  • Evner at opbygge gode samarbejdsrelationer med fageksperter, proceskonsulenter og andre udviklere;
  • Har forståelse for forskellige automatiseringsteknologier, eks. RPA, BPM, AI/machine learning, og hvordan de kan tænkes sammen.

 

En særlig arbejdsplads
I Udviklings og Forenklingsstyrelsen er vi mere end 1.100 specialister med forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, hvilket skaber et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø. Fælles for os er, at vi dyrker fagligt nørderi og tværfagligt samarbejde. Der er gode muligheder for kompetenceudvikling, og vi sikrer os, at du får varierende og udfordrende arbejdsopgaver. Vi lægger i det hele taget stor vægt på videndeling og læring, og at vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Størstedelen af dine kollegaer i Procesautomatisering sidder i København, men vi har et ønske om at sikre en større regional tilstedeværelse i Middelfart, for bedre at kunne understøtte vores samarbejdspartnere på Fyn og i Jylland.   

Ansøgning og kontakt
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Ansøg” senest den 21. april 2020.

Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Simon Wang Thellesen på telefon 72 37 29 14 eller RPA Senior Udvikler Carsten Dahl på tlf. 72 37 02 13. 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten, overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Dit arbejdssted vil være Teglgårdsparken 26, 5500 Middelfart el. Østbanegade 123, 2100 København Ø. Såfremt ansættelsesstedet bliver København, så vil arbejdsstedet på sigt skifte til Udviklings- og Forenklingsstyrelsens lokation på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Om Udviklings- og Forenklingsstyrelsen
’I samarbejde med Skatteministeriets øvrige styrelser udvikler vi en fremtidsparat og sikker digital forvaltning’  

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af skatteforvaltningens eksisterende it-systemer. Vores medarbejdere er fagligt kompetente og specialiserede og samtidig i stand til at arbejde tæt sammen med andre fagligheder på tværs af Skatteministeriet. Kun gennem et stærkt fagligt fællesskab på tværs af fagområderne kan vi lykkes med den omfangsrige og komplekse opgave, vi har.  

Vi søger løbende nye kolleger, som deler vores ambition om at sikre fundamentet for finansieringen af den offentlige sektor.  

Skatteministeriets koncern opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen