The job Er du vores nye projektleder, som brænder for den grønne omstilling indenfor køle- og varmepumpeteknik? has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Du får en dynamisk arbejdsplads med muligheden for at skabe og forandre, og have stor indflydelse på egne opgaver. Hos os er du med til at udvikle nye løsninger og teknologier i tæt samarbejde med dygtige kollegaer samt et bredt spektrum af interessenter fra branchen.

Som projektleder bidrager du med at:

  • Udvikle nye FoU-projekter sammen med virksomheder og branchenetværk inden for det energitekniske område
  • Deltage i / lede FoU-projekter
  • Bidrage til at sikre afdelingens faglige netværk og kunderelationer.
  • Udvikle nye rådgivningsydelser samt procedurer for udførsel af opgaver
  • Sælge og udføre rådgivningsydelser
  • Understøtte og udvikle vores kursusforretning

Det forventes ikke, at du mestrer samtlige ovenstående punkter, men at du bidrager hertil i samarbejde med dygtige kolleger.

Projektleder med solid faglighed inden for køleteknik, varmepumper, solenergi eller energiteknik
Som projektleder hos Teknologisk Institut vil du opleve stor frihed til at forfølge gode ideer og kunderelationer. Vi sætter stor ære i at levere høj faglighed og vi forventer af dig, at:

  • Du har et godt fagligt udgangspunkt i energiteknikken og inden for køle- og varmepumpeteknik eller solenergi
  • Du har et netværk inden for relevante brancher
  • Du kan finde på nye ideer og muligheder sammen med kolleger, projektpartnere og kunder
  • Du formår at få omsat dine idéer til konkrete projekter og får omsat tanke til handling
  • Du er god til at koordinere og kommunikere med eksterne kunder og samarbejdspartnere
  • Du kommunikerer flydende på både dansk og engelsk på skrift og i tale
  • Har mindst 5 års erfaring inden for relevante brancher

Køle- og Varmepumpeteknik er delt på to lokationer i hhv. Taastrup og i Aarhus. Jobbet er i Taastrup, men samarbejdet med vores afdeling i Aarhus vil naturligt medføre lidt rejseaktivitet (ca. 2 dage om måneden).

Køle- og Varmepumpeteknik
Køle- og Varmepumpeteknik spænder bredt over mange energiteknologier, som også omfatter solenergi, bygningsoptimering, IOT, plug-in apparater og meget andet. Vi udfører akkrediterede test af køleanlæg, varmepumper og husholdningsapparater. Vi rådgiver offentlige styrelser og private virksomheder. Vi underviser og dygtiggør. Vi forsker og vi udvikler. Vi er 30 kolleger med en fælles passion for at gøre tingene bedre og med en stor faglig stolthed.

Med ambitiøse klimamålsætninger, elektrificering og sektorkobling på klimadagsordenen sammen med et stadigt stort potentiale for energibesparelser i bygninger og industri er der nok at tage fat på. Instituttet bygger bro imellem videnskaben og ”den virkelige verden”, og det er vores opgave at sikre, at den energipolitiske dagsorden udmøntes og samtidig skaber værdi og vækst for erhvervslivet.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Esben Vendelbo Foged på telefon 72 20 20 46 eller centerchef Claus Schøn Poulsen på tlf. 72 20 25 14.

Vi indkalder løbende til samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt, dog senest den 14. oktober. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.

Da vores rekrutteringsproces foregår elektronisk, er det vigtigt, du angiver korrekt e-mailadresse i ansøgningsformularen. Hvis den er ukorrekt, vil du ikke modtage svarbrev fra os.