The job Er du vandekspert? has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du vandekspert? Og vil du dele din viden med verden?

I Danmark er vi gode til vand. Vores vandspild er globalt set ekstremt lavt, vi omdanner spildevand til energi, og vores grundvand kan bruges direkte til drikkevand. Rent vand er ikke en selvfølge alle steder. Og i mange lande er vand en meget knap ressource. Verden efterspørger derfor de danske løsninger, der kan sikre rent vand i fremtiden.  
 
Vil du være med til at formidle den danske historie og dermed understøtte eksport af dansk vandteknologi? Og vil du indgå i et team, der med udgangspunkt i en faglig viden om vand, samarbejder tæt med den danske vandbranche og vandmyndigheder flere steder i verden? Så er du den, vi søger!  

 
Miljøstyrelsen  
Miljøstyrelsen er en del af Miljø- og Fødevareministeriet og den danske myndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rig natur, rent vand, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til beskyttelse og benyttelse.  
 
Miljøstyrelsen er landsdækkende, og den har ca. 900 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 440 arbejdspladser flytter nu til Odense. Vi skal opbygge en helt ny organisation, der bygger på et stærkt fundament fra den nuværende styrelse, og hvor nye medarbejdere får rig lejlighed til at bidrage til opbygningen af styrelsen i Odense. Det er en fælles ambition at skabe grobund for en sjov og spændende hverdag med en rig idékultur og en arbejdsplads, der er en af statens bedste. Og det er ambitionen at gøre det samtidig med, at vi har øjne, ører og hænder på natur og miljø i Danmark.  
 
Vores enhed  
Miljøstyrelsens enhed for vandforsyning vejleder i samarbejde med andre enheder i Miljøstyrelsen kommuner, vandselskaber og andre interessenter om regler for drikke- og spildevandsforsyning samt klimatilpasning, rotter, badevand og svømmebade. Samtidig skal vi levere et fagligt grundlag for regeringens politikudvikling på området. Du vil primært blive tilkoblet et team for vandteknologi, som arbejder med udvikling og eksportfremme af dansk vandteknologi. Arbejdet bygger på faglig viden om vand og reguleringen heraf.  
 
Dine opgaver  
Dine opgaver vil bl.a. indbefatte analyser, forberedelse af og deltagelse i danske eksportindsatser samt tæt dialog med interessenter på området. Du vil også skulle arbejde med rammevilkårene for eksport af dansk vandteknologi, herunder FN’s verdensmål og EU-regulering. Derudover skal du være klar på at løfte nationale opgaver i teamet for drikkevand og grundvand.  
 
I dagligdagen vil opgaverne typisk omfatte:   

  • Samarbejde med andre danske og udenlandske myndigheder samt virksomheder, forsyninger, brancheorganisationer og forskningsinstitutioner.  
  • Strategiske- og landespecifikke analyser  
  • Udvikling og projektledelse af innovationsprojekter og eksportfremmeindsatser  
  • 2-4 rejser årligt af ca. en uges varighed.   

Din profil  
Du er måske cand.scient.pol, cand.scient, cand.polyt eller noget helt fjerde. Du har faglig indsigt i vandsektoren og dens tekniske løsninger og interesse i at bruge din faglighed til at fremme innovation i vandsektoren og indgå i internationalt myndighedssamarbejde. Du må gerne have erfaring med eksportfremme eller andet internationalt arbejde. Du er en stærk netværker med en skarp pen, så dine budskaber formidles klart og fokuseret – også på engelsk. Du formår at tænke kreativt og udtænke nye vinkler på opgaven, ligesom du opsøger dine kollegers viden, så den kan supplere din egen. Du har desuden et godt overblik, er resultatorienteret og skaber fremdrift i opgaverne, og du vil formentlig gerne sætte dit eget præg på beslutningerne.  
 
Kvalifikationer og kompetencer  

  • Videregående akademisk uddannelse  
  • Generel erfaring fra vandsektoren, fx fra forsyning, myndighed eller rådgiver.  
  • Specifik erfaring med drikkevandsforsyning.  
  • Erfaring med eksportfremme og internationalt samarbejde  
  • Gode engelskkundskaber  
  • Kommunikerer komplekse problemstillinger på forståelig vis uden at tabe faglig flyvehøjde, både skriftligt og mundtligt  
  • Har gode samarbejdsevner i forhold til håndtering af komplekse processer og samspil mellem forskellige aktører   

Du kan få yderligere oplysninger hos kontorchef Mikkel Hall tlf. 2552 8569.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår  
Tjenestestedet vil være Tolderlundsvej 5 i Odense. Du skal være indstillet på en del rejseaktivitet.  
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsesområdet er Miljø- og Fødevareministeriet med tilhørende institutioner.  
 
Du kan læse mere om Miljøstyrelsen på www.mst.dk.  
 
Sådan søger du stillingen   
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 17. marts 2019.  
 
Samtaler afholdes i Odense og vi forventer at afholde dem den 27 marts 2019.  
 
Du kan i forbindelse med rekrutteringsforløbet blive bedt om at deltage i et testforløb og eller løse en case.  
 
Ansættelsesstart efter aftale.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder