The job Engineering Intern - Wireless Communication has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Brænder du for embedded softwareudvikling? Interesserer du dig for embeddede enheder og kommunikationssystemer? Kunne du tænke dig at blive en del af en tværfaglig udviklingsgruppe med erfarne og engagerede kollegaer? Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden i praksis i en international virksomhed?​

Bliv en del af Technology i Kamstrup
Som ingeniørpraktikant vil du få en central rolle i vores udviklingsgruppe, Wireless Communication. Teamet udvikler og implementerer forskellige trådløse kommunikationssystemer til fjernaflæsning af forbrugsmålere. Du vil indgå på lige fod med diplomingeniører, civilingeniører, teknikere og Ph.d’er i en tværfaglig udviklingsgruppe, hvor frihed under ansvar er i højsædet.

Et praktikforløb med fokus på embedded software​
I din praktikperiode vil du blive en del af teamet, som udvikler embedded software til vores radiomoduler. Du vil blive tilknyttet et udviklingsprojekt og arbejde med teknologiafklaring, analyse og simulering til egentlig implementering.

Du vil komme til at stifte bekendtskab med alle facetter af jobbet som Embedded Softwareudvikler hos Kamstrup, herunder:

  • Embedded softwareudvikling efter vores Firmware udviklingsproces
  • Low level embedded softwareudvikling i C (med objektorienteret tankegang), C++, Python samt udvikling af testscripts
  • Kommunikationsprotokoller og protokolstakke
  • Optimalt embedded SW design for lavt strømforbrug
  • Hardwarenær programmering og måling, hvor hardware platform typisk er ARM Cortex-M3 baseret (low power)

Arbejdsopgaverne bliver tilpasset dit kompetenceniveau, men du kommer til at arbejde med reelle opgaver og problemstillinger, som vi har brug for i udviklingsprojekterne.
Det er et krav, at du behersker både dansk og engelsk i skrift og tale.

Din personlighed er vigtig for os
Vi søger en ambitiøs og selvstændig ingeniørstuderende, der med sit engagement og sin opdaterede teoretiske viden kan bidrage til udviklingen i Kamstrup. Du er i gang med din uddannelse indenfor elektronik, software eller lignende og leder efter en praktik, hvor frihed under ansvar og udvikling er i højsædet. Desuden er du fagligt stærk i matematik, kommunikationsteori og softwareudvikling.

Som person har du stort personligt drive, og du er god til selvstændigt at gennemskue problemstillinger. Du sætter desuden pris på samarbejde og faglig sparring med dine kollegaer og er omstillingsvillig i arbejdet med forskellige projekter og systemer.

Vi tilbyder mere end bare en praktik
Vi tilbyder et lærerigt praktikophold, hvor du gennem faglig sparring med erfarne kollegaer får styrket dine kompetencer inden for embedded softwareudvikling.

I Kamstrup gør vi desuden meget for det sociale mellem vores praktikanter på tværs af organisationen. Hvis du er klar, tilbyder vi et spændende efterår med udfordringer og sammenhold. I 2019 blev vi desuden af Aarhus Kommune og Studenterhus Aarhus kåret til Østjyllands bedste praktikvirksomhed på baggrund af vores arbejde med praktikanter. Derudover tilbyder Kamstrup et væld af personalegoder. De tæller bl.a. kantineordning, frugtordning, fri afbenyttelse af eget fitnesscenter, in-house tandklinik, frisørordning og gratis sundhedsklinik.

Vil du være en del af Kamstrup?
Send os din ansøgning ved at søge på dette link. Ansøgningerne behandles løbende, men du kan forvente svar inden for seks uger. Praktikforløbet aftales individuelt, men forventes at løbe fra primo august 2020 til ultimo december 2020.

Kamstrup ligger i Stilling nær Aarhus, og bus 200 kører lige til døren.

Har du spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte Team Lead Embedded Software, Brian Rasmussen på tlf.: 8993 1000.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder