Skip to main content

Embedded software udvikler hos Move Innovation ApS

Har du erfaring med embedded udvikling, og motiveres du af udvikling af nye produkter og løsninger for kunder? Har du erfaring med Linux og programmering i C/C++?

Spændende og afvekslende arbejdsdage
”Jeg ser altid frem til at møde på arbejde hos Move. To dage er sjældent ens, og jeg bliver ofte præsenteret for problemstillinger, der ikke har en åbenlys løsning. Vi rykker hurtigt og arbejder dynamisk - og det er med til at skabe et spændende arbejdsmiljø.” 
Andreas, R&D Ingeniør, Move Innovation

I Move Innovation brænder vi for at skabe innovative produkter
Move Innovation er en konsulentvirksomhed som siden 2009 har skabt mange nye produkter eller løsninger for vores kunder, som spænder fra iværksættere til nogle af de største danske industrikoncerner. Vi arbejder som konsulenter for vores kunder, men det sker altid på kontoret i vores lokaler i Søborg/Herlev. Vores konsulenter kan arbejde på flere forskellige projekter på kryds og tværs, eller i specielle teams på større projekter. Vi tager kunderne i hånden og står inde for de løsninger, vi som deres udviklingsorganisation udvikler sammen med dem.

Du har erfaring med programmering af indlejrede systemer, og har lyst til at være med til at udvikle produkter med fokus på apparater og løsninger. Produkterne bliver i mange tilfælde bliver solgt over hele verden og i nogle tilfælde skal de køre i svært tilgængelige aggressive 24/7 driftsmiljøer.  

Dine primære arbejdsopgaver vil variere mellem
Analyse, idégenerering, udvikling, dokumentering, implementering, test, installation og support i samarbejde med andre dygtige hardware- og software kollegaer.

Du har erfaring med

  • Embedded Linux (ARM/x86)
  • Embedded C/C++
  • Real Time Operating Systemer, f.eks. FreeRTOS
  • Test drevet udvikling
  • Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau

Måske har du erfaring med

  • Udvikling af Linux device drivers
  • Måske har du erfaring med VHDL på FPGA
  • Måske har du erfaring med programmering på mikrocontrollere

Dine personlige kompetencer
Du er analytisk og kan gennemskue komplekse problemstillinger i forbindelse med kundernes ønske om løsninger på deres behov, som vi udvikler for dem. Du er selvkørende og bidrager aktivt og åbent i udviklingsprocessen med dine ideer. Du er vedholdende og giver ikke let op, og du kæmper for dine ideer, dog uden at være stædig. Du er åben og lydhør overfor andres ideer og input.
Du er meget engageret, hvilket resulterer i, at du indimellem har svært ved at slippe opgaven og gå hjem. Du er dynamisk og følger tingene til dørs. Du søger et miljø som er omskifteligt og præget af energi.

Vi tilbyder et virkelig godt kollegialt miljø
Move Innovation er et innovationsselskab og for andet år i træk Børsen Gazelle virksomhed. Vi er 25 ansatte i Gruppen heraf 15+ ingeniører i virksomheden som ligger i Søborg. Vi bor i lokaler specielt indrettet til os med bl.a. værksted og laboratorie, hvor vores hardwareingeniører laver muck-up og prototyper. 

Vi har et virkelig godt kollegialt miljø, hvor flere dyrker sport sammen og foruden fredagsmorgenmad og fredagsøl i køkkenet, tages der initiativ til at gå ud og spise, gå til Ølfestival, sommerfest hvor familien er inviteret med, og i flere år har vi deltaget i DHL-staffetten med to hold.

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, mulighed for pensions- og sundhedsforsikring, frokost i en kantine med sund og varieret kost og frugtordning. Stillingen er fast og på fuldtid. Vi holder løbende samtaler og besætter stillingen, når vi har fundet den rigtige kandidat. Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Tina Rithamer på 2323 9177. Hvis du har under 10 års erfaring, bedes du venligst vedhæfte karakterer og eksamensbevis. Du bedes oplyse, hvor du har set stillingen og sende din ansøgning via "Ansøg" linket.