The job Embedded Software Engineer has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Weibel søger en motiveret softwareingeniør til at udvikle vores nye overvågningsradar til detektion af droner. Interesserer du dig for samspillet mellem elektronik og software? Vil du arbejde sammen med andre dygtige ingeniører, og sammen skabe banebrydende udvikling?? I Weibel bliver du en del af et team af dedikerede specialister.
 
Design og implementering af software
Som ingeniør i vores SW team er dit primære arbejdsområde udvikling af embedded software til microcontrollerne i vores radarsystemer. Vi udvikler selv alt lige fra ADC moduler til sampling og tidsstempling af radardata med efterfølgende signalbehandling til I/O kontrolbokse til styring og aflæsning af sensordata. Vi bruger åbne kommunikations- og interface standarder.

Vi søger en softwareingeniør som har erfaring inden for følgende områder:

  • Design og implementering af nye moduler.
  • Vedligeholdelse af eksisterende programmer.
  • Test og dokumentation.
  • Support af produktion og serviceteknikere.

Som en del af dit job kommer du også til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger inden for områderne microwave, processing software og GUI software.
 
Ingeniører med programmeringserfaring
Da du får stort selvstændigt ansvar, er det vigtigt, at du har overblik og er god til at holde fremdrift i dine opgaver, så du leverer som aftalt. Du skal have styr på detaljerne, så du kan sikre kvalitet og stabilitet i dine løsninger. Fagligt rummer dit CV et eller flere af følgende:

  • En uddannelse som softwareingeniør og gerne flere års praktisk erfaring fra et udviklingsmiljø
  • Erfaring med programmering i C, C++, Python, Javascript
  • Erfaring med embedded systemer / microcontrollers (Arm Cortex-M7, Atmel AVR32, AVR8)
  • Erfaring med low-level programmering, herunder interrupts, I/O og memory management.
  • Erfaring med kommunikations standarder som RS232/RS485, Ethernet, SPI, I2C, USB, Onewire.
  • Erfaring med realtime operativsystemer, herunder threads, semaphores, message queues.  
  • Erfaring med læsning og forståelse af elektronik diagrammer
  • Gode engelskkundskaber

 
Dit nye team
Du bliver en del af et mindre team for embedded software. Dette team udgør sammen med seks andre teams vores R&D afdeling på ca. 60 medarbejdere. De andre teams er: Mekanik, Hardware, Microwave, og tre andre software teams.

Vores arbejdsklima er behageligt og afslappet med respekt for dig, som den du er.
 
Ansøgning og kontakt
Søg venligst jobbet via linket 'Ansøg'. Har du spørgsmål inden da, er du meget velkommen til at kontakte Engineering Manager for Embedded Software, Peter Adamsen på +45 4045 8511.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.