The job Elinstallatør eller ingeniør med erfaring inden for vedligehold has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vær med til at sikre stabiliteten og forsyningssikkerheden i det danske elnet, så der er strøm i stikkontakten i hele landet i alle døgnets timer. Som vores nye vedligeholdelsesingeniør/-tekniker får du ansvar for det forebyggende vedligehold af vores HVDC-anlæg i Tjele og Endrup, hvor hhv. forbindelsen til Norge og den nyetablerede forbindelse til Holland tilsluttes elnettet. Du får mulighed for at udvikle dine tekniske kompetencer i samarbejdet med nogle af de mest vidende HVDC-specialister i Danmark. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Tjele.

Tilsyn og kontraktstyring
Du indgår i afdelingen Asset Vedligehold, som med 21 dedikerede medarbejdere dækker en bred faglig ekspertise omkring de elektriske områder. Jobbet med primær fokus på vores HVDC-anlæg kræver grundig oplæring i et højt specialiseret område, og du bliver tilknyttet vores stærke HVDC-fagmiljø med henblik på at få et kendskab til de specifikke anlæg som du bliver ansvarlig for.

Som vedligeholdelsesingeniør/-tekniker fører du tilsyn med vores anlæg, men størstedelen af dit arbejde foregår som entreprenørstyrer, hvor du planlægger revisioner og forebyggende vedligehold af vores HVDC-anlæg. Udover dine daglige aktiviteter angående det forebyggende vedligehold kan du forvente en dagligdag fyldt med tekniske udfordringer, som du løser i samarbejde med specialistkolleger på tværs af flere vedligeholdelsesafdelinger. Vi har stort fokus på at dokumenterer vores aktiviteter, så dit planlægnings- og opfølgningsarbejde kommer til at foregå i SAP.

Da dine nærmeste kolleger på HVDC-området har arbejdsplads på tre forskellige lokationer, skal du regne med, at ca. en arbejdsdag om ugen foregår ude af huset, i fx Fredericia og Vester Hassing - eller Endrup i forbindelse med tilsynsopgaver.

Glæd dig til et job i et spændende og til tider travlt miljø, hvor du arbejder med den nyeste teknologi og komplekse tekniske anlæg, samtidig med at du direkte bidrager til at sikre den høje forsyningssikkerhed i Danmark. Du får rig mulighed for at fokusere på teknik og udvikle dine tekniske kompetencer - med mange varierende aktiviteter og mulighed for at se resultater af dit arbejde kontinuerligt.

Erfaring med vedligehold og elteknisk indsigt
Du er sandsynligvis uddannet ingeniør, el-installatør eller lignende og har nogle års relevant teknisk erfaring med forebyggende vedligehold fra lignende brancher - fx fra elforsyningsselskab eller el-entreprenørvirksomhed. Hovedsagen er dog, at du har teknisk indsigt i planlægning og gennemførelse af vedligeholdelsesaktiviteter og har et solidt elteknisk fundament, som gør dig i stand til hurtigt at sætte dig ind i nye anlæg og tilegne dig nye tekniske kompetencer. Endelig er det et krav, at du er velformuleret og behersker dansk i skrift og tale.

Som person er du samarbejdsorienteret og har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til samarbejdet med kolleger og entreprenører. Men du kan også arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar, så de rigtige opgaver bliver prioriteret. Du har en struktureret tilgang til opgaverne og kender vigtigheden af, at opgaverne følges og afsluttes. Du kommer til at arbejde i et åbent og driftsorienteret miljø, så det er vigtigt, at du trives med at have kontakt med mange mennesker.

Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante via linket ”Ansøg”, så vi har den senest 11. marts 2019. Vi forventer at holde samtaler 25. marts 2019 på vores hovedkontor i Fredericia.

Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Jes Søndergaard på telefon 2333 8593. Du kan læse mere om vores virksomhed her.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.