Skip to main content
The job Elektronikdesigner has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Elektronikdesigner til udvikling af specialiserede strømforsyninger

Danfysik A/S i Taastrup søger dig, der brænder for at designe strømforsyninger sammen med verdens førende forskningsinstitutter. Du får et job, hvor din erfaring og viden er med til at skabe værdi og nye resultater for vores kunder.  

Udvikling og design af højt specialiserede højstrømsforsyninger til magneter 
I elektronikdesigngruppen kommer du til at arbejde med design og udvikling af både serieproducerede strømforsyninger og højt specialiserede løsninger til vores kunder. Du får et varieret job, hvor du er med til at presse teknologien til sit yderste, når vi bygger strømforsyninger, der ikke er bygget før, og hjælper vores kunder til at opnå værdifulde forskningsresultater. 

Dine primære opgaver vil være: 

  • Udvikling og kvalifikation af serieproducerede strømforsyninger 
  • Udvikling af nye features og moduler til kundetilpassede produkter 
  • Tilpasning og produktionsmodning af kundetilpassede produkter 
  • Udvikling af specialbyggede strømforsyninger i henhold til kundespecifikationer 
  • Udarbejdelse af dokumentation for produktet
  • EMC og myndighedsgodkendelser

Du får mulighed for at udvikle nye løsninger, samt udvikle og optimere de eksisterende løsninger gennem modulbaseret tilgang. Du får ansvar for at styre og udføre dine projekter fra start til slut samt holde den løbende dialog med kunderne om krav og behov.  

Erfaren ingeniør der kan udvikle modulopbyggede løsninger 
Du har en ingeniøruddannelse indenfor elektronik, gerne med speciale indenfor power elektronik. Derudover har du solid, praktisk designerfaring med udvikling af elektronik til færdige apparater, gerne fra en tidligere stilling som designingeniør. Du kan nedbryde dit eget arbejde til mere overskuelige opgaver, så du kommer hurtigt og effektivt frem til dit resultat. 

Du kan hurtigt sætte dig ind i vores kunders behov og udfordringer, og du kan omforme disse til konkrete løsninger. Du har en bred teknisk viden, som du bringer i spil, når du sammensætter produkter og løsninger, både når eksisterende produkter skal udvikles, eller når nye produkter skal udarbejdes. 

Danfysik A/S  
Vi udvikler, designer og producerer udstyr til det globale fysikforskningsmarked. Vores hovedprodukter omfatter højstabile strømforsyninger, ion- og elektronacceleratorer samt magnetiske systemer og komponenter til styring af partikelstråler. Vi eksporterer til hele verden og er en af de førende leverandører på området. Danfysik A/S er et helejet datterselskab af Teknologisk Institut.   

Kontakt  
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Sigvard Madsen på tlf. 7220 1253.  

Der indkaldes løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt og senest den 4. juli.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder