Elektronik udviklingsingeniør
Brænder du for design af hardwareløsninger til den moderne IOT teknologi?
Til vores udviklingsafdeling i Brøndby søger vi en udviklingsingeniør inden for design af elektronik til produkter der skal indgå i vores serie af styringer til det intelligente hjem.
Om jobbet.
Brænder du for design og konstruktion af hardwareløsninger til den moderne IOT teknologi? Så vil jobbet som Elektronik udviklingsingeniør i en mindre virksomhed i kraftig vækst, formentlig være noget for dig. Jobbet består i udvikling og design af elektronikken i vores el-installationsmateriel der udgør grundlaget til at skabe et intelligent hjem.
Du vil komme til at indgå i en projektgruppe, hvor du vil have projektansvaret for hardware.
I det daglige vil du:
- Designe og konstruere hardwareløsninger til de elektroniske styringer i samarbejde med softwareteamet.
- Have kontakt og samarbejde med underleverandører og kunder.
- Udarbejde, igangsætte samt opdatere styklister.
- Test af prototyper og kvalitetssikring af leveringer.
- Ad hoc problemløsning for produktion og vedligehold.
Dine kvalifikationer
- Du er uddannet ingeniør (E), eller har en lignende uddannelse, med en primær viden og interesse inden for design og konstruktion af digital og analog hardware.
- Erfaring med Altium Designer.
- Minimum 4 års erfaring fra en R&D-funktion med design og udvikling af elektronik.
- Kendskab til RF, gerne Z-Wave, Bluetooth eller anden trådløs teknologi er en fordel.
- Du er struktureret, systematisk og ansvarsfuld.
- Du fungerer godt i teams, men er også selvstændig og løser opgaver på egen hånd.
- Du skal kunne trives i en mindre organisation med den fleksibilitet og bredde det kræver.
- Du kan kommunikere på dansk og engelsk, i skrift og tale.
Vi tilbyder:
- Et krævende og afvekslende job med mulighed for indflydelse og personlig udvikling.
- Uhøjtideligt og godt socialt arbejdsmiljø med dygtige, engagerede og hjælpsomme kolleger, hvor vidensdeling er højt prioriteret
- Lønpakke efter kvalifikationer inkl. pension, sundhedsforsikring og flextid
- Arbejdssted på Vallensbækvej 22 B i Brøndby.
Logic Group A/S hovedaktiviteter består i udvikling af elektroniske styringer til det intelligente hjem; Smart Home, samt relaterede områder.
Styringerne er baseret på at benytte åbne standarder og protokoller, hovedsageligt baseret på den danskudviklede trådløse Z-Wave® teknologi, fra det amerikanske firma Silicon Labs.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder