The job El ingeniør eller installatør til globalt orienteret virksomhed has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vores kontor i Odense har travlt og vi søger derfor en kompetent profil inden for el

Introduktion
WSP Danmark har kontorer i København og Odense, hvorfra vores projektledere, rådgivere, konsulenter, ingeniører m.fl. arbejder på unikke projekter for vores kunder.
Vi er en global virksomhed med over 48.000 ansatte, som er fordelt på mere end 40 lande. Du har derfor mulighed for at blive en del af et netværk af eksperter, hvor man drager fordel af hinandens styrker og deler viden og kompetencer på tværs af organisationen og landegrænser. Du vil blive en del af et internationalt netværk, som kan åbne døren for en international karriere. Ved at kombinere global ekspertise med lokal indsigt, kan vi tilbyde vores kunder holdbare og lokale løsninger inden for transport og infrastruktur, miljø og energi, byggeri og strategisk rådgivning. Vi er nysgerrige, passionerede og målrettede eksperter, der ønsker at skabe bæredygtige løsninger, som er med til at forme fremtidens samfund.

Vores afdeling for Byggeri åbnede i Odense i starten af 2018. I Byggeri beskæftiger vi på nuværende tidspunkt 13 dygtige medarbejdere, men vi har travlt, og derfor brug for at udvide staben med flere kompetente kollegaer. 

Vi søger en faglig stærk El ingeniør eller installatør, som meget gerne går med ambitioner om at udvikle sig i retning af projektleder, og som hurtigst muligt kan indgå i teamet.

Personprofil

  • Du arbejder effektivt som en del af et større projekteringsteam - du er en teamplayer.
  • Sideløbende med de store projekter løser du selvstændigt også mindre El opgaver og dette i alle byggeriets faser.
  • Du er uddannet El ingeniør eller installatør, og har erfaring med projektering af byggeri. Du er løsningsorienteret og har en god forståelse for bygbarhed og kvalitet. 
  • Du arbejder positivt og energisk og tager ansvar for egne områder - selvfølgelig med backup fra disciplinleder og kollegaer.
  • Du har som min. kendskab til IT på almindeligt brugerniveau, erfaring i gængse beregningsprogrammer og gerne erfaring i brugen af Revit.
  • WSP er en international virksomhed, og du skal kunne begå dig mundtligt og skriftligt på dansk og optimalt også på engelsk. 

Arbejdsopgaver
Dine primære opgaver: 

  • Projektering af El installationer, herunder udførelse af tekniske beregninger og fagbeskrivelser
  • Input til og ansvar for El tegninger, herunder projektmæssig koordinering med øvrige discipliner
  • Egenkontrol, kvalitetssikring og tilsyn på byggeplads
  • Bidrager til udvikling af afdelingen, diverse procedurer og beregninger i samarbejde med disciplinlederen
  • Generelt samarbejde og koordinering med kolleger og andre involverede som f.eks. myndigheder, arkitekter og entreprenører

Vi tilbyder
Et spændende og udfordrende job, hvor du selv er med til at planlægge dagligdagen og fremtiden. Arbejde i en uformel og gennemsigtig organisation med gode muligheder for indflydelse. Fleksible arbejdstider. Gode muligheder for faglig udvikling og efteruddannelse.

Du vil indgå i stærkt socialt miljø, som vægtes højt på kontoret. Du vil blive taget godt imod og hurtigt blive en del af fællesskabet, som du selvfølgelig også selv bidrager til.

For yderligere information omkring stillingen, kontakt da Peter Frøkjær, disciplinleder for El på tlf.: +45 5164 6058.

Stillingen er en fuldtidsstilling, som ønskes besat hurtigst muligt. Samtaler med relevante kandidater vil blive afholdt løbende. 

Ansøg
Ansøgning med relevante bilag sendes pr. mail via "Ansøg" linket. Mærk mailen: ”El ingeniør, Odense”

Bemærk, at alle ansøgninger behandles fortroligt.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder