Skip to main content

Vil du arbejde med ekspropriationer i jernbaneprojekter med stor samfundsmæssig betydning?

Vi søger nye dygtige kolleger til at håndtere ekspropriationer i en længere række anlægsarbejder, for eksempel modernisering af eksisterende jernbanestrækninger samt etablering af nye spor, stationer og broer. Du er med til at udvikle en ny sektion såvel som et nyt kompetencefelt i Banedanmark.

Du bliver en del af Anlægsdivisionen, Banedanmarks byggeherreorganisation, som årligt kører en portefølje på omkring 300 projekter og omsætter for over fire mia. kr.

Mere præcist indgår du i vores nye sektion Arealer, hvor du leverer et vigtigt bidrag til divisionens, og også Banedanmarks, fælles ambition om at levere vores projekter som aftalt.

Dit ansættelsessted er på vores kontor i Fredericia, dog vil der være enkelte rejserejsedage til København.

Stor kompetence inden for ekspropriation
Du arbejder i teams med jernbanefaglige projekteringsledere, hvor din opgave er at identificere og understøtte den professionelle tilgang til ekspropriationer.

Du bliver tilknyttet projekter, hvor det er din opgave at hjælpe med at finde frem til de rigtige løsninger i projektet gennem dialog med projektet og interessenterne.

Banedanmark benytter sig af eksterne rådgiver til at udarbejde selve ekspropriationsmaterialet, og du får derved et tæt samarbejde med rådgivere vedrørende slutproduktet.

Hjælp på tværs af mange projekter
Du har en uddannelse som landinspektør, jurist eller lignende, som du måske har suppleret med erfaring og viden fra anlægsbranchen. Du kan selvstændigt rådgive og forhandle frivillige aftaler, du har kendskab til forretningsgangen hos Kommissarius ved Statens Ekspropriationer, og du har erfaring med at håndtere og styre ekspropriationsprocessen for forskellige slags projekter.

Du trives med at håndtere flere sideløbende opgaver, er god til at planlægge og går forrest for at løse problemer. Det er vigtigt, at du har tværfaglig forståelse og arbejder godt selvstændigt.

Du har nemt ved at samarbejde med andre mennesker. Dine gode kommunikationsevner, skriftlige som mundtlige, er afgørende for dine relationer med vores mange interessenter og for, at vi samlet leverer de forventede resultater.

Løn
Du ansættes i forhold til AC-overenskomsten, og lønnen fastsættes på baggrund af dine erfaringer og kvalifikationer.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere om stillingen, så kontakt sektionschef for Arealer, Anne Birgitte Hansen. Vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.

For at søge stillingen klikker du på linket ”Ansøg” og følger instruktionerne.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder