The job Dynamisk konsulent til fremtidens byggeri has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Dansk Standard arbejder på at skabe et bedre samfund og styrke virksomhedernes konkurrencekraft ved at facilitere dansk og international standardisering. Standarder er et fælles sprog, som fastlægger retningslinjer for fx sikkerhed, miljø, kvalitet og sundhed. Nye standarder udvikles i standardiseringsudvalg bestående af eksperter fra virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer, mv. 

Vi søger en konsulent/seniorkonsulent med lyst til at drive processen med at udvikle standardarder inden for bygge- og anlægsområdet.  

Om jobbet 
Som konsulent har du ansvaret for at fremme vigtige erhvervspolitiske dagsordener inden for byggeområdet, drive en række danske standardiseringsudvalg, følge det europæiske og internationale standardiseringsarbejde samt gennemføre projektopgaver.  

Din opgave er at samarbejde med medlemmerne i en række DS-udvalg og tilrettelægge de møder, hvor man drøfter emner som, hvordan sikrer vi fremtidens konstruktioner i byggeriet. Du skal indsamle relevant viden, som kan danne grundlag for drøftelser om fælles krav og spilleregler (standardisering) til gavn for byggeriets parter. 

Desuden skal du sikre fremdrift i udvalgsarbejdet og rådgive kunderne om, hvordan de opnår størst mulig værdi af deres deltagelse i standardisering. Du forventes ikke at være ekspert i standarder, eftersom du løbende får opbygget relevant standardiseringsfaglig viden. Du skal også være med til at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder, og du får mulighed for at deltage i internationale møder.  

Derudover skal du medvirke til at udforme strategiske indsatser, opdyrke nye standardiseringsområder og sætte arbejdet i gang. 

Dine ansvarsområder vil være: 

  • udvikling og drift af standardiseringsudvalg inden for bygge- og anlægsområdet, fx Eurocodes 
  • indsamling af viden med relevans for standardisering inden for byggeri
  • dialog og samarbejde med myndigheder og interessenter i byggebranchen
  • standardiseringsfaglig rådgivning af kunder 
  • deltagelse i projektopgaver, som at udvikle nationale standarder bl.a. efter opdrag fra myndighederne
  • løbende formidling af resultater og succeshistorier 

Forventninger til dig 
Vi forestiller os, at du har en akademisk uddannelse. Det vil endvidere være en fordel med erfaring fra byggeområdet eller en politisk ledet organisation.  

Du skal være god til at holde mange bolde i luften og kunne sætte en retning i samspil med mange interessenter. Du har en forretningsorienteret indstilling og fokus på at tilgodese kundernes behov med rådgivning og service. Vi forventer, at du har politisk tæft, kan være styrende og sikre fremdrift.  

Vi ser dig som en engageret, professionel og initiativrig person, der aktivt bidrager til et godt socialt miljø på arbejdspladsen. Vores kultur er kendetegnet ved holdånd og fællesskab om opgaverne. Vi er 20 i afdelingen, og du kommer til at indgå i et team bestående af 10 konsulenter, der arbejder med byggeri.  

Du har gode engelskkundskaber - både skriftligt og mundtligt - da en del kommunikation foregår på engelsk.   

Dansk Standard som arbejdsplads 
Dansk Standards tilbyder en arbejdsplads i et dynamisk, uformelt og professionelt miljø med mulighed for udvikling, ansvar og indflydelse. Vi er 150 medarbejdere med mange forskellige kompetencer, og vi bor centralt i Portland Towers i Nordhavn. Hos os har den enkelte medarbejder mulighed for at balancere et udfordrende job med familie- og fritidsliv. Vores kultur er præget af gensidig tillid, holdånd, frihed under ansvar og respekt for den enkelte. Lønnen fastsættes individuelt. 

Noget for dig? 
Så send os din ansøgning og dit CV via linket. Din ansøgning skal være os i hænde senest den 1. april 2019. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte afdelingschef Anne Holm Sjøberg (ahs@ds.dk/2323 8989).  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.