The job Driftsvagt til styring for det danske el-net has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Du sikrer en afbalanceret elforsyning i Danmark

Som driftsvagt indgår du i et stærkt team af ingeniører og driftsvagter, der i fællesskab har det udførende ansvar for at styre det overordnede elsystem. Det indebærer, at du overvåger og styrer transmissionsnettet samt balancerer forbrug og produktion, så der altid er overensstemmelse mellem disse. Ved afvigelser og driftsforstyrrelser er det din opgave at gribe ind, så vi sikrer stabilitet i elsystemet. I den forbindelse styrer du forbindelserne til Norge, Sverige og Tyskland og kommunikerer med kolleger i vores nabolande, samtidig med at du har kontakt til produktionsselskaber, netselskaber og balanceansvarlige aktører omkring alle forhold relateret til styringen af elsystemet. Du indgår i skiftehold med vagter både dag, aften, nat og weekend.

Du kan se frem til et job i en afdeling, hvor opgaverne udvikler sig løbende. Nye udlandsforbindelser, havmølleparker og øget vedvarende energi i elsystemet er blot nogle af de udfordringer, som vi ser ind i. Derfor får du rig mulighed for at uddanne og udvikle dig i et job, hvor du bliver ekspert i det danske el-transmissionssystem og bidrager med din viden fra vagtfunktionen i forbindelse med andre opgaver.

Er du beslutningsstærk, og har du et køligt overblik?

Du er sandsynligvis uddannet maskinmester eller elinstallatør kombineret med kompetencer inden for højspændingsteknik og automation. Vi ser gerne, at du har nogle års erfaring fra elsektoren, men du kan også være nyuddannet med mod på læring og udfordringer i et job, hvor du får et stort ansvar. 

Hovedsagen er, at du i kraft af dit store overblik kan overskue komplekse driftssituationer og samtidig holde hovedet koldt i tilfælde af driftsforstyrrelser. Du skal være beslutningsdygtig og analytisk stærk, så du træffer de helt rigtige beslutninger i den daglige drift. Derudover har du flair for tal og et godt kendskab til almindelige it-værktøjer. Endelig er du god til at kommunikere og er stærk i din mundtlige kommunikation på både dansk, engelsk og gerne tysk samt forstå skandinaviske sprog.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 29. november 2020. Vi forventer at holde samtaler 8. og 11. december 2020. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Bent Myllerup Jensen på telefon 30 67 47 30 eller gruppeleder Henning Haugaard Rasmussen på telefon 23 33 86 44. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk/karriere.

Energinet Elsystemansvar A/S har ansvar for, at der til enhver tid er balance mellem produktion og forbrug i det danske elsystem. Vi er til stede i verden, særligt i Norden og i Europa, hvor vi deler viden og er med til at udvikle fælles netregler, driftssamarbejder og elmarkeder. Og endelig har vi fingeren på pulsen med rettidige og langsigtede analyser af og planer for et fremtidigt, sammenhængende energisystem. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.