The job Driftschef til Teknik og Miljø has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Vores driftschef gennem mange år går på pension. Vi søger derfor hans afløser.

Er du fremsynet og udviklingsorienteret, har digitale kompetencer, har solide lederkompetencer og vil arbejde aktivt med vedligeholdelse af Rudersdal Kommunens smukke veje, grønne områder, skove, strande, kirkegårde og arealer ved institutioner, er det måske noget for dig.

Om jobbet
Rudersdal Kommune søger en erfaren driftschef til en spændende arbejdsplads. Du vil få en fremtrædende rolle i Teknik og Miljø. Du vil få ansvaret for den fremtidige udvikling, samt mulighed for at kombinere drift med projektstyring i de mange spændende projekter, som kommunen står overfor i de kommende år. Du kommer til at styre store og små drift- og anlægsopgaver, der kræver, at du både har det store overblik men samtidig blik for detaljen.

Driftsafdelingen består af ca. 90 fagligt dygtige og engagerede ansatte. Driftsafdelingens administrative medarbejdere er i dag certificeret efter DS/EN ISO 9001:2015, og den øvrige del af organisationen skal certificeres i efteråret 2020.

Du skal stå i spidsen for en bred opgaveportefølje og får det faglige, økonomiske og personalemæssige ansvar for din afdelings drift og udvikling. Arbejdsklimaet er præget af høj grad af samarbejde og delegering af ansvar. Der prioriteres en helhedsorienteret tilgang til opgaveløsningen, hvorfor du vil indgå som en del en del af kommunens tværfaglige samarbejde, hvor dialog og samspil er essentielt for at opnå succes.

Aktuelt arbejder vi med bæredygtighed og biodiversitet, nye plejemetoder, ny strategier for kirkegårde og skove og formidling af driftens forskellige arbejdsområder igennem offentlige arrangementer.

Du har fokus på udbud, effektiviseringer, optimering, udvikling og ændrede samarbejdskonstellationer for hele tiden at sikre en effektiv konkurrencedygtig, proaktiv og serviceminded drift. I den sammenhæng vægtes samarbejde med vores nabokommuner højt.

Endvidere er der stort fokus på anvendelse af digitale hjælpeværktøjer herunder robotteknologi, som vi højere grad ønsker at gøre brug af i forbindelse med løsning af administrative opgaver. I 2020 skal der blandt andet implementeres digitale løsninger såsom sensorer ved byinventar og ved nedløbsbrønde, ligesom der skal ske CO2 reduktion fx gennem transportoptimering.

Vi vægter høj kvalitetssikring i vores løsninger og fysiske omgivelser, og har brug for dig til at sikre, at vi når vores mål.

Din profil
Du formår at drive et driftsområde, hvor høj faglighed og sikker økonomistyring går hånd i hånd. Dit ledelsesrum er baseret på tillid, ansvar og med stort fokus på tværgående løsninger. Du er løsningsorienteret og resultatskabende og formår at skabe resultater i samspil med andre.

Du har stor erfaring og viden om arbejdsområdet. Du har en videregående relevant uddannelse. Du har allerede en master eller diplom i ledelse, eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen indenfor en kort årrække.

Du har en veludviklet forståelse for og kan navigere og trives i skiftende politiske dagsordener, mål og prioriteringer. Du vægter det gode samarbejde højt, er relationsskabende og vægter samarbejdet med borgere, samarbejdspartere samt interne og eksterne relationer højt.

Du har teknisk flair, interesse for IT og nye teknologier og forstår at gå foran og engagere dine ledere og medarbejdere i en fortsat sikker drift og vedligeholdelse af byens smukke veje, parker og kirkegårde.

Derfor skal du vælge os
Du vil være med til at skabe udvikling på Teknik og Miljø området i Danmarks bedste bokommune og kan lide samspillet mellem organisation, medarbejdere og borgere.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til chefaftalen og med start 1. juni 2020.

Om os
Du har reference til områdechefen, og vil indgå i Teknik og Miljøs ledelsesgruppe sammen med afdelingscheferne for områdets øvrige afdelinger Natur, Park Miljø, Vej og Ejendomme.

Du kan læse om kommunens politikker og planer her og om Teknik og Miljø området her.

Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.

Samtaler:
Vi forventer at holde første samtalerunde tirsdag den 14. april og anden samtalerunde onsdag den 22. april.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Anja Whittard Dalberg
Områdechef, Teknik og Miljø
awd@rudersdal.dk
Tlf.: 7268 2430

Peter Bjørno Jensen
Driftschef
pbj@rudersdal.dk
Tlf.: 7268 2740

Ansøgningsfrist: 22. marts 2020

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder