Skip to main content
The job DevOps udvikler has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

DevOps udvikler til dr.dk

Er du - ligesom os - optaget af og begejstret for ideerne bag container orkestrering, infrastructure as code og DevOps? Har du lyst til at være med til at videreudvikle på et moderne cloud hostingmiljø med tilhørende CI/CD-pipeline til DR’s mange forskellige web-applikationer? 

Så er dr.dk måske den rette udfordring for dig. Dr.dk er et af Danmarks største websites med over 100 millioner månedlige sidevisninger og 600-700.000 daglige besøgende. Når der er tryk på, leverer vi 8.500 requests/sec. Vores tv- og radio-sektioner leverer enorme mængder data døgnet rundt, og der stilles helt særlige krav til respons- og oppetid på dr.dk. Samtidig er der behov for, at vi hurtigt kan release nye funktioner og applikationer. Alt dette giver anledning til krævende og spændende tekniske udfordringer for DevOps-teamet. 

Kort sagt arbejder vi med en CI/CD-pipeline, der kan tage kode fra Git og gøre det tilgængelig på dr.dk. Det involverer build, automatiserede tests, opsætning af infrastruktur, udrulning, overvågning med videre.

Vi leder derfor efter en profil der har erfaring med følgende: 

  • Udvikling af og kodning op mod API’er
  • Continuous integration tools
  • Scripting og cli’er 
  • Cloud hosting og infrastructure as code 
  • Containeriserede apps og orkestrering heraf 
  • Webprotokoller 

Vi arbejder primært med følgende konkrete værktøjer: GCP, Docker, K8s, Akamai, NodeJS, Terraform og Nginx - både på PC og Mac. 

Du har måske flere års erfaring indenfor området. Eller måske har du ikke den store erfaring, men kan kompensere for dette, fordi du er en nysgerrig, begavet, lærenem og talentfuld. 

Du vil blive en del af et DevOps-team, der i dag består af en Product Owner, en Scrum Master og fem udviklere. Teamet understøtter de ca. 10 udviklingsteams i Digitale Produkter, som leverer løsninger til både dr.dk og interne systemer. Vi arbejder agilt og forbedrer løbende de forskellige processer og komponenter. 

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere udvikler sig personligt og fagligt. DR er en familievenlig arbejdsplads og generelt arbejder vi inden for normal arbejdstid og bestræber os på at skabe en fornuftig sammenhæng mellem familieliv og arbejdsliv.

DR ønsker også at afspejle samfundet og derfor opfordrer vi kvinder og mænd uanset alder religion og etnisk baggrund til at søge.    

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte tech lead Stefan Madsen på sema@dr.dk - 2854 2798 eller chef for DevOps og QA Christian Christensen på cch@dr.dk - 2425 9409  

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv, evt. Linkedin profil og relevante eksamenspapirer.

Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på "Ansøg" i højre side. 

Samtaler afholdes løbende.  

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder