The job Datapartner til Data & Analytics has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Så er det dig, vi leder efter i Data & Analytics. En samling af mere end 100 dataspecialister, der arbejder med et af landets største datagrundlag.

Vil du sikre optimal udnyttelse af data?
Data Governance er en del af Data & Analytics i ATP’s Administrationsforretning, der administrerer to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark.

I Data Governance sætter vi dagsordenen for arbejdet med data og kvalitet i ATP. Vi omsætter tværgående forretningsviden til ensartede, nøjagtige og sammenhængende data, der sikrer korrekte udbetalinger til tiden. Lige nu er vi på udkig efter en ny kollega.

Vi søger en datapartner, der kan repræsentere organisationen udadtil og varetage dialogen med interne og eksterne interessenter, når det drejer sig om data og herunder dataudveksling, dataændringer, driftsfejl, integrationer og øvrige aktiviteter. Konkret leder vi efter dig, der vil varetage partnerrollen inden for bestemte områder i Administrationsforretningen og arbejde med:

  • udvikling og vedligeholdelse af datakataloget
  • optimal udnyttelse af forretningens brug af data
  • konsekvensanalyser og kommunikation ifm. dataændringer og datadriftsfejl
  • aftaler mellem dit område og dataleverandører/-modtagere og agere SPOC ift. dataudveksling, integrationsoverblik og øvrige aktiviteter.

Kan du analysere og kommunikere?
Vi forestiller os, at du at uddannet Cand.polit., Cand.merc. Cand.scient.oecon., Cand.it. eller lign. Det er en fordel, hvis du kan programmere i SQL, R eller Python. Og så er det vigtigt, at du kan formidle budskaber enkelt og effektivt og har en indsigt i IT-løsninger, der gør dig i stand til at forstå, hvordan systemer taler sammen, og hvordan vi kan understøtte løsninger mellem kilde- og aftagersystemer.

Du analyserer dig frem til en løsning ved kvalitetsbevidst at undersøge, vurdere og beregne fordele og ulemper ved forskellige muligheder. Og så er du den strukturerede type, som koordinerer, planlægger og skaber systemer. Derudover er du god til at samarbejde og formidle din viden om data klart og tydeligt.

Vil du arbejde til gavn for samfundet?
Du indgår i en afdeling bestående af 40 dygtige medarbejdere. Vi tilbyder en udfordrende stilling inden for et område, hvor vi bygger datadrevne løsninger, der forholder sig til virkeligheden. Det kræver, udover nogle af landets skarpeste hjerner, at vi evner at løfte blikket fra databanken og ud mod verden omkring os. Vores løsninger skal nemlig virke derude. I virkeligheden. Så vi følger med tiden og er i det hele taget et område i konstant udvikling.

Når vi siger Din karriere - Danskernes tryghed, er det fordi, at vi kan garantere dig et arbejde, der udover at kunne forløse dine faglige ambitioner, også har kæmpe betydning for det samfund, vi er en del af.

=dig? Så send en ansøgning
Send os dit CV og en ansøgning senest søndag d. 21. juni. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Amy Jin Hao Huang på tlf. 5150 1189 eller ajh@atp.dk. Vi indkalder løbende til samtaler. 

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder.