The job Data Scientist has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Data Scientist til udvikling og forstærkning af det strategiske planlægningsteam

Vi søger en ny kollega til en 2-årig ansættelse.
 
Du bliver tilknyttet vores strategiske planlægningsteam, der arbejder for vores eldistributionsselskab Cerius. Brænder du for at analysere store og komplekse datasæt, opbygge optimale databasestrukturer og kvalitetsikre data, så er det måske lige dig, vi mangler.
 
Teamet har blandt andet ansvaret for den strategiske udvikling af elnettet, samt planlægning af kortsigtede og langsigtede investeringer. Vores mål er at drive det mest effektive og fremtidsparate elnet, der skal understøtte den grønne omstilling og sikre at elektrificeringen i samfundet kan gennemføres samtidig med, at vi bringer vores kunder ind i en ny digital og bæredygtig fremtid. Data spiller en central og vigtig rolle i at skabe et solidt og smart udviklingsfundament til gavn for vores forretning og kunder i Cerius. Her vil du med dine kompetencer, adfærd og erfaringer og sammen med dine kollegaer i team planlægning, få muligheden for at udvikle og etablere den fremtidige digitalisering og databaseret drift og planlægning af elnettet.
 
Cerius er i gang med at implementere Asset Management, og dette arbejde vil indebære brugen af og løbende udvikling af beslutningsstøtteværktøjer herunder særligt SEAMS EDA, der anvendes til udarbejdelse af optimale investeringsplaner for Cerius aktiver. Som data scientist skal du udvikle værktøjer og datagrundlag, samt efterfølgende være ansvarlig for den løbende opdatering af disse. 
 
Afdelingen har kontor i Haslev. Cerius ejer og driver elnettet i forsyningsområdet på Sjælland, Lolland-Falster og øerne, og forsyner cirka 390.000 elinstallationer med strøm. Cerius er en del af SEAS-NVE-koncernen. 
 
Plads til udfoldelse 
I SEAS-NVE anvender vi værdibaserede ledelsesprincipper med fokus på forretning, kultur samt læring. Opgaver, beslutninger og ansvar ligger i høj grad hos medarbejderne, og vi prioriterer godt samarbejde, teamudvikling samt den enkeltes personlige og faglige udvikling. Vi giver udfoldelsesmuligheder og frihedsgrader, men forventer til gengæld engagement, præstationer, samarbejde og vidensdeling. 
 
Arbejdsopgaverne spænder bredt 
Du kommer til at arbejde selvstændigt og sammen med mange dygtige kollegaer omkring dig, og vi vil i fællesskab fastholde et højt fagligt niveau i vores arbejde og leverancer.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at: 

  • Indsamle og behandle store mængder data fra forskellige kilder, som skal omsættes til dybdegående analyser, der viser udvikling af elforbrug og elproduktion i distributionsnettet
  • Sikre løbende opdatering af data, samt opbygge de nødvendige databaser til nemt, smart og efficient anvendelse af data. Løsninger bygger ofte på Microsoft SQL
  • Identificering af trends i energiforbruget og energiproduktion i distributionsnettet, herunder kategorisering af forbrugs- og produktionstyper
  • Udarbejde eller bidrage til arbejdet om opbygning af algoritmer, der viser elnettets tilstand og kan identificere fejl
  • Sætte standarder for kvaliteten af teknisk data i samarbejde med de andre afdelinger/teams i Cerius
  • Konfigure og videreudvikle SEAMS EDA software
  • Kommunikere og formidle resultater til kollegaer og til ledelsen

  
Vores forventninger til dig 
Du har en relevant uddannelse, gerne inden for data science, matematik, økonomi, data engineering, eller har erhvervsmæssig erfaring med at arbejde med opbygning og anvendelse af store datamængder.

  • Du har arbejdet med databaser og dataanalyse af store mængder data  - det er en fordel, hvis du har erfaring med programmering af databaser i SQL
  • Du har erfaring med programmering i R scripting, og det er ligeledes en fordel, hvis du også har erfaring med Python
  • Du formår at skabe værdi af store mængde data, ved at tænke innovativt og via samarbejde med kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • Du er kommunikativ stærk og i stand til at formidle dine resultater til alle niveauer i organisationen

Endelig kræver jobbet en fleksibel indstilling til arbejdstid samt en service- og samarbejdsorienteret indstilling. Vi lægger stor vægt på, at du er åben, udadvendt og tager medansvar for afdelingens mål. 
 
Vi tilbyder dig 

  • Et alsidigt og spændende job med mange personlige og faglige udfordringer, i et til tider hektisk miljø.  
  • En attraktiv lønpakke med bl.a. pension, gruppelivsforsikring, dækning ved kritisk sygdom, heltidsulykkesforsikring og helbredssikring samt mange andre personalegoder.  
  • Fleksible arbejdstider og  betalt mobiltelefon og internetadgang

 
Vil du vide mere? 
Ønsker du flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder, Zaid Al-Jassim på telefon 2170 2606. 
 
Hvordan kommer du videre? 
Lyder ovennævnte spændende, og vil du gerne i betragtning til stillingen, beder vi dig sende din ansøgning samt CV via vores hjemmeside eller ved tryk på "Ansøg" i annoncen her. Ansøgningsfrist er søndag den 5. maj 2019.
 
Vi forventer at afholde samtaler den 15. maj 2019.
 
Vi glæder os til at høre fra dig

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder