The job Cyber Security Specialist til nyetableret IT sikkerhedsområde has expired.
View company profile on Jobfinder
Go to company profile
View related jobs in this category
Show me related jobs
Get the newest jobs in your mailbox
Create job agent now

Er du passioneret med informationssikkerhed, og ønsker du at bruge din viden og kompetencer til at sikre det rigtige og nødvendige niveau af informationssikkerhed i et ledende el distributionsselskab i Danmark?

Så har vi brug for dig som Cyber Security Specialist i Radius, hvor du vil være  en del af et nyetableret team som er ansvarlig for alle områder af informationssikkerhed i Radius for at sikre, at de lovgivnings- og forretningsmæssige krav er adresseret korrekt

Dine arbejdsopgaver er at

  • deltage i udarbejdelse af risikoanalyser samt forretningsmæssige konsekvensanalyser  
  • udarbejde og vedligeholde sikkerhedspolitikker og procedurer 
  • rådgive og assistere om informationssikkerhed både indenfor administrative IT systemer som forsyningskritiske IT systemer
  • udvikle og vedligeholde IT sikkerhedsstrategier
  • vurdere og håndtere sårbarheder og hændelser indenfor informationssikkerhed samt sikre sikkerheds-awareness i hele Radius

Desuden vil du bidrage med rådgivning og bistand om informationssikkerhed og teknologier gennem et tillidsfuldt samarbejder med forretningen, IT og vores Agile Release Train.

Dine kompetencer omfatter, at du

  • har en videregående uddannelse eksempelvis som datamatiker, datalog, ingeniør eller tilsvarende
  • er udviklingsorienteret, kan samarbejde på tværs af vores organisation og har en bred forretningsforståelse
  • kan arbejde selvstændigt og ikke er bange for at udfordre status quo for at sikre værdiskabelse for Radius
  • gennem erfaring har opnået stor forståelse for netværksteknologier, SCADA, GDPR og cybersikkerhed
  • er nysgerrig og kan bruge din analytiske evner til at drive forandringer i stedet for at følge dem

Derudover har du erfaring med at forklare komplekse emner på flydende dansk og engelsk både skriftligt og mundligt.

Hardcore IT sikkerhedsmæssige tekniske opgaver vil primært håndteres af vores Service Delivery afdeling samt af eksterne partnere.

Du vil blive del af nyetableret IT-organisation som er på en rejse til et nyt ejerskab sammen med resten af Radius. Vi leder efter en person som er en team player og nysgerrig efter at være en del af den grønne transformation inden for forsyningssektoren.

Ørsted som arbejdsplads
Ørsteds 6.300 medarbejdere udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, vindmølleparker på land og bioenergianlæg og forsyner sine kunder med energiprodukter. Radius Elnet er Danmarks største elnetselskab og en del af Ørsted. Vi driver det elnet, som forsyner 1 million hjem og virksomheder i Københavnsområdet, Nordsjælland og dele af Midtsjælland med energi. Læs mere på radiuselnet.dk.

Vil du være med til at forme fremtidens vedvarende energiteknologier?
Så send din ansøgning til os så hurtigt som muligt og senest den 10. februar 2020, da vi løbende indkalder til samtaler.

Du er velkommen til at kontakte Nina Stender, CISO

Email: ninst@radiuselnet.dk

Skriv venligst i din ansøgning, at du har set jobbet hos Jobfinder